Annonce
Dreng_Vinter
Småbørn

Det skal du vide, inden du køber vintersko til dit barn

Hvordan sikrer man, at støvlen ikke klemmer, og må vintersko gå i arv mellem søskende? Her er alt du skal vide inden vinterens skokøb.

Vinterstøvlerne er en vigtig del af dit barns vintergarderobe og ud over at holde foden varm og tør, skal den selvfølgelig også kunne holde til sjov og leg.
En forkert vintersko kan give tryk, skadede eller nedgroede negle eller på sigt fejlstillinger i foden. Derfor er der flere ting, der er vigtige at overveje, inden du skal på skoindkøb.

Dorte Skaalum er fodterapeut hos Lucky Feet og deler sine bedste råd til køb af børnesko her.

  • I alle børnesko bør hælkappen være fast og sidde godt om anklen. Bunden i skoen bør være stødabsorberende og skal kunne bøjes, så foden kan arbejde frit og let ved gang, løb og leg.
     
  • Det er bedst, hvis støvlen bliver lukket med velcro eller snørebånd, så skoen sidder godt fast, og foden ikke rutsjer frem og tilbage i skoen.
     
  • Det er barnets længste tå, der bestemmer længden af støvlen. Mange måler efter storetåen, men på mange fødder er det den anden eller tredje tå, der er længst. Hvis du køber sko, der passer til storetåens længde og de næste tæer er længere end storetåen, så bliver de udsat for tryk, der kan give hård hud, skadede negle og fejlstillinger på sigt.
     
  • Det er en god ide at tage sålen ud af støvlen og stille barnet på sålen for at måle, om skoen har den rigtige størrelse. Det er vigtigt, at foden er inden for sålen. Der bør være ca. 1,2 cm ekstra plads fortil ved helt små børn og ca. 1,5 cm ekstra plads ved større børn. Igen er det fra den længste tå, du skal måle. Husk at måle begge fødder. Der kan sagtens være forskel i størrelsen af de to fødder. Den længste fod bestemmer størrelsen af skoen.
     
  • Mål dit barns fod hver 3. måned for at sikre, at skoen ikke klemmer og skader foden. Det er ikke sjældent, at børn går rundt og har lidt ondt i foden på grund af sko, der klemmer, uden at fortælle det til nogen. 
     
  • Hvis du køber sko til dit barn uden at have barnet med i forretningen, kan du stille barnet på et stykke bagepapir derhjemme og tegne omridset af foden. Det er vigtigt at holde blyanten helt lodret, så du tegner den fulde bredde. Klip tegningen ud, og tag den med til skobutikken. Læg skabelonen ned i skoen, og glat den ud. Er der en kant, der folder, er der ikke plads til foden i skoen. 
     
  • Sko og støvler bør ikke umiddelbart gå i arv. Støvlen former sig efter barnets fod og kan slides skævt både indvendigt og udvendigt. Det betyder, at et andet barns gang vil blive uhensigtsmæssigt påvirket af at have støvlen på. Hvis barnet vokser ud af støvlen efter kort tids brug, så sørg for at kigge sålen efter for tryk og skævt slid, før et andet barn arver støvlen.

Om Primigi:

Primigis efterårs- og vinterkollektion er kendetegnet ved komfort, ordentlig støtte til foden og et lækkert design. Alle skoene giver foden mulighed for at bevæge sig uden restriktioner og har naturligvis stødabsorberende såler og fast hælkap. Læs mere her

Se udvalget af sko og -støvler fra Primigi i galleriet herunder.

Primigi børnestøvler

Læs mere om: