https://imgix.femina.dk/media/article/camilla.jpg
Gravid

Camilla ændrede sin datters navn: Hun var ikke en Miriam

22. september 2016
af Anette Snarby / Mammanett.no
Camilla Vihovde ombestemte sig og ændrede sin datters navn, da hun var halvanden måned gammel.

At vælge et navn til sit barn er ikke altid lige let, og mange forældre kan bruge lang tid på at finde det navn, som de føler er rigtigt.

Nogle forældre venter med at træffe den endelige afgørelse, til efter at barnet er født, mens andre har valgt et bestemt navn (længe) før fødslen.

Top 50: De mest populære pigenavne i 2016

Men hvad sker der, hvis man vælger et navn og så ombestemmer sig bagefter?

Ville opkalde datter efter sin mor

Det var netop det, som skete for norske Camilla Vihovde til trods for, at hun havde det ene navn parat, længe før hun overhovedet blev gravid.

– Jeg har altid vidst, at hvis jeg fik en datter, så skulle hun opkaldes efter min mor, Anne Grete, som døde, da jeg var ni år gammel. Jeg valgte derfor, at min datter skulle have navnet Anne. Desuden har jeg altid godt kunnet lide dobbeltnavne, så jeg ville have et til, forklarer hun til mammanett.no.

Top 50: De mest populære drengenavne i 2016

Camilla fortæller, at hun ledte efter passende navne i navnebøger og på nettet, men til slut var det datterens far, som fandt på navnet Miriam.

Det var et navn, de begge kunne lide, og det blev derfor bestemt, at datteren skulle hedde Anne Miriam, og at de kun skulle bruge Miriam til dagligt.

Her kan du købe søde træbogstaver med dit barns navn >>

Begynte at tvivle på navnevalget

Men ikke længe efter, at datteren blev født, begyndte Camilla at tvivle på, om de havde valgt det rigtige navn alligevel.

– Jeg følte ikke, at hun ikke var en Miriam, og jeg blev aldrig helt komfortabel med navnet. Der lå vel en lille tvivl hele tiden, da det ikke var mig, som havde valgt navnet. Jeg ønskede nok bare at komme faren lidt i møde – men jeg kunne jo egentlig også godt selv lide navnet, fortæller hun.

Disse børnenavne vil hitte i fremtiden

– Tvivlen lå i baghovedet, fra hun var født, men jeg fik at vide fra andre, at jeg nok skulle vænne mig til det. Min nærmeste veninde og søster kommenterede, at de syntes, at navnet var så fint, og at hun passede til det. Men da jeg selv ikke blev komfortabel med det, så valgte jeg alligevel at ændre navn, siger Camilla Vihovde.

Barn over 12 år skal give samtykke

Danske forældre, som ønsker at ændre deres barns navn, skal ifølge navneloven ansøge om det med NemID via borger.dk. De personer, der har fælles forældremyndighed over barnet, skal begge signere ansøgningen.

Dette pigenavn storhittede verden over i 2015

Hvis barnet er under 12 år, kan det blive bedt om at tilkendegive sin holdning til at skifte navn. Barnets holdning til navneændringen vil blive taget med i behandlingen af barnets ansøgning.

Børn over 12 år, skal give samtykke til deres navneændring. Børn mellem 12-15 år ikke kan signere med NemID, og i de tilfælde skal man udfylde en ansøgning til print.

Her kan du købe seje wallstickers og tavler med dit barns navn >>

Svært at finde et nyt navn

Camilla fik ‘okay’ til sit ønske om navneændring fra datterens far, men hun fortæller, at hun fortsat havde nogle betænkeligheder.

– Hvad nu hvis hun ville kunne lide Miriam bedre, når datteren blev ældre? Eller hvis faren skulle blive skuffet, da det var hans forslag?

Unisex-navne: Disse navne er godkendte til begge køn

Camilla måtte nu igennem en ny runde for at finde det rigtige navn.

– Valget om at ændre navn var for så vidt let, men det var svært at finde ud af, hvilket navn hun skulle have i stedet. Det stod mellem Mia, Mie og Mali, og til slut valgte jeg så Anna Mia, fortæller hun.

Sendte besked til familie og venner

Datteren var halvanden måned gammel, da forældrene valgte at ændre navn, og de måtte derfor sende nye papirer ind til Folkeregisteret.

5 gode råd når du vælger børnenavne

På det tidspunkt havde mange nået at vænne sig til navnet Miriam, så Camilla fik naturligvis en del spørgsmål om, hvorfor hun ville ændre navn.

– Jeg sendte en fællesbesked til alle venner og familie om, at jeg nu havde bestemt mig for at bytte navn, og at Anne Miriam nu var Anne Mia. Alle støttede mig, og jeg fik mange positive tilbagemeldinger på det. Nu må vi bare håbe, at hun også selv kan lide sit navn, siger Camilla med et smil.

Dét siger dit barns navn - om dig!

Denne artikel har tidligere været bragt på mammanett.no, Kan man ombestemme seg, og gi barnet et nytt navn?

27 stjerners MEGET kreative børnenavne:

Læs også