https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/navneguide/2015/juni/kim-kardashian-612.jpg
Gravid

Bookmaker: Kim Kardashians baby skal hedde...

2. juni 2015
af Redaktionen
Foto: AOP
Kim Kardashian og Kanye West annoncerede i søndags, at deres datter North West skal være storesøster. Og allerede nu kan man oddse på navnet til den nye baby. Se favoritnavnene her!

Realitystjernen Kim Kardashian og hendes mand, rapperkongen Kanye West, er mestre i at stikke ud fra mængden og fange folks opmærksomhed.

Det gjorde de ikke mindst, da de tilbage i 2013 blev forældre første gang - og gav deres lille datter navnet North West.

I søndags meddelte parret så - via en trailer til et kommende afsnit af realityshowet 'Keeping Up With The Kardashians' - at de venter endnu et barn.

Og det har med det samme fået bookmakeren Betfair til at muntre sig med at sætte odds på en række nye fantasifulde navne, som de kunne tænkes at give den nye baby.

South West eller Wild West?

De største favoritter er selvfølgelig South West, East West og West West. Betfair giver således pengene 6 gange igen, hvis man spiller på netop disse indlysende navne.

Til sammenligning får man pengene 10 gange igen, hvis babynavnet i stedet viser sig at være Donda (som også var navnet på Kanye Wests nu afdøde mor).

Vælger stjerneparret derimod at opkalde junior efter enten sin far eller mor, altså Kim eller Kanye, giver Betfair pengene 14 gange igen.

Mindre sandsynligt er det ifølge bookmakeren, at den nye baby bliver opkaldt efter Kim Kardashians mor Kris eller idolet Oprah. I disse tilfælde får man sine penge 16 gange igen.

Det er også muligt at spille på Kimye (som er Kim og Kanyes øgenavn i medierne). I dét tilfælde tilbagebetaler Betfair pengene 25 gange.

Nederst på listen over mulige navne at spille på, finder man bl.a. Wild West, som giver pengene hele 40 gange igen.

Det vides endnu ikke, hvornår Kim Kardashian har termin, ligesom kønnet på den nye stjernebaby stadig ikke er afsløret.

Se her, hvad 25 kendte danskere har valgt at kalde deres børn >>

Læs også:
Dét siger dit barns navn - om dig!
Top 50: De mest populære drengenavne i 2014
Top 50: De mest populære pigenavne i 2014
Dét betyder dit barns navn
NAVNEGUIDE - find navnet til dit barn her


Her kan du finde sjovt legetøj til dit barn - helt uden skadelige stoffer! >>

Læs også