Krop og kost

9 fantastiske fotos: Sådan passer baby i livmoderen

Har du også undret dig over, hvordan der overhovedet er plads til en 'fuldvoksen' baby i mors mave? Så tjek denne fantastiske billedserie af nyfødte, der placeres i fosterstilling få øjeblikke efter fødslen.

Der findes masser af grafiske illustrationer og ultralydsbilleder, som fint viser, hvordan en baby ligger placeret i den gravides krop.

Men de fantastiske billeder i galleriet nedenunder giver om muligt et endnu bedre indtryk af, hvordan den færdigudviklede baby passer i sin mors mave.

Det er den hollandske fødselsfotograf Marry Fermont, som har fotograferet en række babyer, der - få øjeblikke efter fødslen - er blevet placeret i den stilling, som de tænkes at have ligget i, da de stadig var inde i deres mors krop.

Marry Fermont forklarer til websitet babycenter.com, at det er et meget udbredt fænomen i Holland og Belgien, at forældre lader deres nyfødte forevige i fosterstilling kort efter fødslen, så forældrene har et mere virkelighedsnært billede af, hvordan deres baby lå i mors mave.

Og fotografen opfordrer i den forbindelse også andre forældre til at få taget lignende billeder, så man altid har et helt vidunderligt minde at se tilbage på.

9 fantastiske fotos: Sådan passer baby i livmoderen