Karens hjemmefødsel
Fødsel

Karens hjemmefødsel: ”Under fødslen røg jeg ud i en ekstaseagtig tilstand”

Karen Pallisgaards første hjemmefødsel endte på hospitalet, men anden gang lykkedes det. Mens sneen faldt, og Karens kæreste spillede guitar, kom lille Manfred til verden, roligt og hjemligt – præcis som hans forældre gerne ville have det.

På stuegulvet i et oppusteligt badekar til lyden af Nick Caves ”Into My Arms” fødte Karen Pallisgaard sin søn, Manfred. Det var præcis sådan, hun og kæresten Niels gerne ville have fødslen: Derhjemme. Karen kunne have sit eget tøj på, åbne sit eget køleskab, høre den musik, hun helst ville og trille over på sofaen bagefter.

Hør Karen fortælle hele sin fødselsberetning i vores podcast lige her.

Første gang, hun havde bestemt sig for at føde hjemme, var fostervandet grønt. Det satte en stopper for den rolige hjemmefødsel, Karen havde haft i tankerne. I stedet måtte de afsted til hospitalet, før de kunne komme hjem med deres datter, Johanna. Derfor var det helt fantastisk, da det tre år senere lykkedes Karen at blive hjemme og føde sit andet barn, Manfred.

- Jeg har lært, at man skal føde der, hvor man er mest tryg, og jeg er mest tryg derhjemme. Jeg fødte med en privat jordemoder, fordi hun kender mig rigtig godt personligt. I modsætning til min første fødsel, hvor jeg havde fået tildelt en tilfældig jordemoder, kom vi virkelig i dybden denne gang. Vi fik snakket om, hvilke typer af frygt, jeg har haft i livet, og hvad jeg tidligere har været udsat for. Vi lavede en ønskeliste til fødslen, så jeg havde gjort mig nogle tanker om, hvordan jeg gerne ville føde, hvorfor, og hvad strategien skulle være til at klare det, der var rigtig hardcore, siger Karen.

Strategien var, at Karen skulle føle sig tryg i sig selv både fysisk og mentalt. Derfor trænede hun sit åndedræt med hjælp fra bevægelsen Smertefri Fødsel, og hver dag i graviditeten mediterede hun, dyrkede yoga og visualiserede – en metode til at håndtere smerter ved at forestille sig billeder, lyde og andre fornemmelser i tankerne.

HØR KARENS FØDSELSBERETNING: Episode 10: "I veerne kunne jeg virkelig mærke, at min krop var stærk og kraftfuld"

Hospitalsfødsel eller hjemmefødsel?

Siden 2014 er antallet af hjemmefødsler mere end fordoblet, og sidste år fødte 3,5 % af alle danske kvinder hjemme (kilde: Sundhedsdatastyrelsen). Men er det bedst at føde hjemme, eller er hospitalet den bedste løsning?

Hvor du befinder dig er faktisk ikke så vigtigt – det vigtige er, at du føder i et rum, hvor du føler dig støttet og respekteret, siger Anne Ruby, der er privatjordemoder med specale i hjemmefødsler.

- I fødslen åbner man helt fysisk sig selv og sin livmodermund, så barnet kan komme ud i verden. Men hvis man ikke føler sig klar til at åbne sig mentalt, så åbner man sig heller ikke fysisk. Derfor er det så vigtigt, at der er dyb respekt for kvinden, parret og deres ønsker. En god fødsel foregår i et rum, hvor kvinden kan føle sig fuldstændig tryg til at give sig hen til fødekræfterne. Der er ikke nogen ”one size fits all”-løsning, siger Anne Ruby.

Karens hjemmefødsel

Det er ikke kun moren, der skal respekteres under fødslen. Ifølge Anne Ruby sender barnet også en masse signaler til sin mor om, hvordan man bedst hjælper ham eller hende med at blive født. Hvis moren bevæger sig i de stillinger, der passer hende, vil hun bedre kunne hjælpe barnet med at komme ud.

 - Fødslen er vores første oplevelse af at skulle nå et mål ved at kæmpe os ud i verden. Selvom barnet kommer skævt ned gennem bækkenet, kan moren hjælpe til ved at bevæge sig på en bestemt måde. Så får barnet fornemmelsen af, at det nytter at kæmpe. At den stress, barnet var igennem, var midlertidig, siger Anne Ruby.

LÆS OGSÅ: Overvejer du hjemmefødsel? Her er jordemoderens 7 råd

Forskel på forhindringer og komplikationer

Under Karens fødsel viste det sig, at Manfred var stjernekigger – et barn, der på vejen ud ligger med ansigtet opad i stedet for det normale, nemlig at baghovedet vender opad. Havde Karen været på hospitalet, havde hun højst sandsynligt fået vestimulerende drop, og mange kvinder, der skal føde et stjernekiggerbarn, ender med kejsersnit.

At Manfred var stjernekigger var ikke en komplikation, selvom man på hospitalet ville give et vestimulerende drop eller foretage kejsersnit, fortæller Anne Ruby. Der er forskel på forhindringer og komplikationer. En komplikation er sådan noget som grønt fostervand eller for voldsom blødning. Og komplikationer opstår altså ikke ud af det blå, fastslår hun.

- Tegn på komplikationer opstår i god tid, hvis man ellers er rask og normalfødende. Hvis jordemoderen er opmærksom, lægger hun mærke til det, og så tager man på sygehuset. Forskning viser, at 7 ud af 10 af dem, der bliver overflyttet til hospitalet, ikke behøver behandling. De bliver egentlig flyttet for en sikkerheds skyld. Langt de fleste gange, jeg har prøvet det, har vi bare kørt i parrets egen eller min bil. Det foregår helt stille og roligt. I tilfælde af små forhindringer under fødslen har jeg en masse tricks i min fysiske og mentale jordemodertaske, som jeg kan hive frem, siger Anne Ruby.

Karens hjemmefødsel

Det er afgørende, at man kender jordemoderen, fordi processen er så intim. Det viser studier ifølge Anne Ruby. Hvis man skal kunne arbejde sammen, når fødslen bliver udfordrende, skal man som jordemoder vide præcis, hvad man kan forlange af moren. På samme måde skal moren føle sig fri til at sige fra, hvis hun har brug for det.

- Selvom det er heftigt at føde en stjernekigger, bristede jeg ikke. Min krop havde det simpelthen så godt! Jeg er sikker på, det var, fordi jeg fødte hjemme og havde tillid til min krop, min jordemoder og min baby, siger Karen. 

LÆS OGSÅ: Værd at vide om hjemmefødsel

Ekstatisk tilstand

Jo mere involveret, man som forælder er i fødselsprocessen, og jo mere, man har forstået, at mange svar kommer indefra, jo bedre.

Mange svar kommer indefra forældrene selv, mener Anne Ruby. Derfor kan man godt blive påvirket af en hospitalsfødsel med mange læger tilstede. Med så mange mennesker omkring en kan man blive helt i tvivl om, hvorvidt man selv er i stand til at tage sig af barnet bagefter. Man fik jo hjælp til hele fødselsprocessen.

- Måske tænker man ikke over det, men ens nervesystem kan blive påvirket af at få meget hjælp til en fødsel. Selvfølgelig skal man have den hjælp, man har brug for og gerne vil have. Men det er vigtigt, at man som par opdager alle de styrker og ressourcer, man har, for det er dem, man skal bruge som forældre, siger Anne Ruby

Karen beskriver hjemmefødslen som en form for genfødsel. En dybt meditativ oplevelse, hvor hun rigtig mærkede sin urkraft som kvinde. Med sneen uden for vinduet, som fik alting til at virke helt lydtæt, kunne hun brøle igennem. 

- Under fødslen røg jeg ud i en ekstaseagtig tilstand. Det var det vildeste kuldegys at mærke hans hoved. Det var en vild fødselsoplevelse. Jeg tror, det var så vildt, fordi jeg gjorde det på min måde. Efter det følte jeg mig empowered. Jeg har virkelig fundet stor tro på min krop og på mig selv, siger Karen.

Hvis man arbejder rigtigt med kroppen og energierne, kan det åbne for helt unikke oplevelser. Det mener Anne Ruby, som også siger, at mange er bange for ikke at overleve en hjemmefødsel på grund af en kollektiv fortælling om, at det er frygteligt farligt at føde.

- Fødslen er en af de afgørende begivenheder i et kvindeliv, og alle fødsler har et potentiale for at være en magisk oplevelse, men de færreste udfolder sig, fordi der ikke er betingelserne til dem. Der er så mange livskræfter, der arbejder i en. Mange kvinder er bange, fordi de ikke kan kontrollere det, men i virkeligheden er det ligesom at kontrollere bølger, når man er ude at bade. Det er sjovere at lege med og være i den livskraft. Hvis man kan det og er tryg nok til det, så kan der virkelig ske mirakler, siger Anne Ruby.

Karens hjemmefødsel

LÆS OGSÅ: Video: Se en hjemmefødsel