Fødsel

Jordemoderen fortæller: Sådan foregår et planlagt kejsersnit

Ugerne op til et planlagt kejsersnit kan godt føles lidt nervepirrende. Heldigvis kan det tage toppen af nerverne, hvis du ved præcist, hvordan det foregår. Her gennemgår jordemoder Lotte Drechsler kejsersnittet trin for trin.

Måske har du drømt om at prøve en vaginal fødsel, men komplikationer gør, at lægerne tilråder et planlagt kejsersnit. Det kan også være, du selv har bedt og fået godkendt et planlagt kejsersnit pga. fødselsangst eller andet. Ligegyldigt hvad årsagen er til dit planlagte kejsersnit, så kan det stadig føles nervepirrende i tiden op til.

Men for mange kan det afhjælpe nervøsiteten at vide, præcis hvordan fødslen skal foregå. Hvem der er til stede, hvad der skal ske, hvorfor det sker, og i hvilken rækkefølge.

Lotte Drechsler er privat jordemoder på Baby Instituttet, og her fortæller hun, hvordan et planlagt kejsersnit foregår trin for trin.

Beslutningen tages

Når man selv eller omstændighederne beslutter, at man skal føde ved kejsersnit, fastsætter fødselslægen en dato for fødslen, som ligger så tæt på den naturlige terminsdato som overhovedet muligt.

- Vi vælger at udføre kejsersnittet så tæt på terminen som overhovedet muligt, for at sikre at babyen er udviklet, klar og moden nok til at påbegynde amning, siger Lotte Drechsler.

 

Ugerne op til kejsersnittet

- Før man skal have kejsersnit, skal man igennem en række forundersøgelser, hvor man blandt andet får målt sit blodtryk, ligesom man også skal have samtaler med både en narkoselæge, fødselslæge og jordemoder. Samtalerne skal sikre, at den, der skal føde, føler sig tryg ved situationen og er bedst muligt forberedt, siger Lotte Drechsler.

LÆS OGSÅ: Naturlig fødsel vs kejsersnit - de største forskelle

Dagen før kejsersnittet

De fleste fødesteder vil have operationsprogrammet klar, dagen før kejsersnittet skal udføres.

- Dagen inden kejsersnittet ringer man til fødeafdelingen for at finde ud af, hvilket nummer på programmet, man er. De med de største obstetriske komplikationer, eller dem, der skal føde tvillinger, kommer først. Derudover skal man være fastende fra midnat aftenen inden, kejsersnittet skal udføres. Dog må man gerne drikke klare væsker helt ind til seks timer før, siger Lotte Drechsler.

 

Timerne før operationen

På selve operationsdagen møder man ind på barselsgangen, hvor man får udleveret et hospitalsarmbånd med informationer om, hvem man er, ligesom man også får udleveret det tøj, man skal have på.

- Det vil typisk være sygehustøj og støttestrømper. Støttestrømperne får man udleveret, fordi man jo ikke er så aktiv efter et kejsersnit, og derfor er der en øget risiko for blodpropper i benene. De fleste vil også få udleveret præmedicin, som er medicin, der smertelindrer nogle timer ud i fremtiden, siger Lotte Drechsler.

Ligesom med andre operationer, må man ikke have hverken smykker eller makeup på. Fordi kejsersnittet er planlagt, bliver man hentet på det planlagte klokkeslæt, medmindre der er opstået et akut kejsersnit et andet sted på fødegangen, som kan kræve ”din” fødselslæges hjælp. I sådan en situation vil det akutte kejsersnit komme foran i køen, og dit kejsersnit vil blot blive udført efter.  Ofte vil man blive hentet af en portør og blive kørt over på operationsgangen, og derefter ind i et forrum til operationsstuen. Derfra vil man de fleste steder selv gå ind og få lagt sin rygmarvsbedøvelse, da den er nemmest at udføre på en siddende person.

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel? 7 ting jordemoderen synes du skal overveje, inden du beslutter dig 

Under operationen

På operationsstuen vil man få lagt et drop i hånden, ligesom man også vil få sat forskelligt måleudstyr på, så lægerne kan holde øje med blodtrykket, om man husker at trække vejret ordentligt og andre vitale værdier.

- Derefter får man lagt sin bedøvelse. De fleste får lavet en rygmarvsbedøvelse, hvor de er vågne under kejsersnittet. Jeg har tit oplevet, at kvinderne ofte er meget bange for rygmarvsbedøvelsen, men den gør faktisk ikke ondt. Der bliver lagt lokalbedøvelse inden, så man ikke mærker stikket. Jeg har selv prøvet det, og jeg synes, det er mere ubehageligt at få lagt et drop i hånden. Næsten alle de kvinder, jeg har mødt, har bagefter sagt: Var det bare det?, siger Lotte Drechsler.

Når bedøvelsen er lagt, bliver man lagt skrånende, for at den tunge livmoder med babyen indeni ikke skal trykke ned på det store blodkar vena cava, der løber tilbage til hjertet. De fleste højgravide ved, at hvis de ligger for fladt på ryggen, kan de næsten ikke få luft, og det er fordi baby, fostervand, moderkage mm, trykker på blodkarret.

Når bedøvelsen er lagt og begynder at virke, får man anlagt et urinkateter op i blæren. Det gør man for at sikre, at blæren under hele operationen er tom, og at den ikke ligger i vejen for det sted, hvor lægerne skal skære igennem livmoderen for at komme ind til babyen.

 

- Når man er lejret korrekt og urinkateteret er lagt, vil der blive dækket af, så man ikke kan kigge ned på det, der sker. Derefter tester lægerne, om bedøvelsen virker. Det gør de blandt andet ved at tørre maven med en sprittet serviet for at teste, om man kan mærke, at huden bliver kold, som den typisk gør ved kontakt med sprit. De tager også fat i huden med en tang for at tjekke, om man kan mærke noget, og de går først i gang, når de er helt sikre på, at bedøvelsen virker, fortæller Lotte Drechsler.

 

Derefter er operationen klar til at begynde. Flere gange undervejs tjekker lægerne, at det er den rigtige patient, der ligger på briksen, og man vil derfor flere gange blive bedt om at oplyse sit navn og cpr-nummer, ligesom de også vil tjekke informationerne på dit hospitalsarmbånd.

Giv et abonnement på femina i julegave fra KUN 149 kr.

Personale tilstede under operationen

Under selve operationen, vil der være mange dygtige fagfolk omkring dig, heriblandt:

  • En narkoselæge, som lægger bedøvelsen
  • En narkosesygeplejerske
  • 2 fødselslæger, der udfører kejsersnittet.
  • En assisterende sygeplejerske, der hjælper til med operationen
  • En afdelingssygeplejerske, der går til hånde i det ikke-sterile område
  • En jordemoder
  • Din partner, hvis du ønsker det. 

 

- Derefter går operationen i gang, og lægerne begynder nænsomt at arbejde sig igennem kroppens forskellige lag. Livmoderen ligger ikke lige under huden, man skal først igennem flere forskellige lag af muskulatur og hinder, man skal have skubbet musklerne til side, og man skal forbi blæren, som man vil få lagt et kateter i. Derefter frigør lægerne barnet fra livmoderen, og bringer det til verden, siger Lotte Drechsler.

I gamle dage var det jordemoderen, der fik overleveret barnet, når det kom ud, men i de senere år har man på mange fødestuer eksperimenteret med det, der kaldes hud mod hud-kejsersnit, siger Lotte.

- Hvis babyen har det godt, er fin, vital og skriger, vil jordemoderen give babyen direkte videre til mor, og lade den ligge på hendes bryst, sådan at man efterligner det, der også ville ske ved en naturlig fødsel så meget som overhovedet muligt. Det er det, vi kalder hud mod hud-kejsersnit. Netop hud mod hud-berøring er vigtig, fordi det får kroppen til at udskille hormoner, der er vigtige i forhold til at komme godt i gang med amningen, siger Lotte Drechsler.

Desuden hjælper det din baby til at have en stabil temperatur, stabilt blodsukker og gør i det hele taget babyen klar til den første amning. Det er dog også forholdsvis normalt, at babyen kan have milde vejrtrækningsproblemer eller en smule vand i lungerne og svælget, eftersom det ikke bliver presset ud, ligesom det ville blive under en vaginal fødsel. I sådan en situation vil babyen ikke komme op på moderens bryst, men komme en tur på børneafdelingen. Da man som mor er bedøvet, kan man af gode grunde ikke følge med, og derfor er det babyens anden forælder, der følger med.

- Mange kan, forståeligt nok, blive nervøse og forskrækkede, hvis deres nyfødte baby skal en tur på børneafdelingen, men vand i lungerne er en forholdsvis hyppig komplikation, og derfor er det altså ikke noget, man skal være nervøs for, siger Lotte Drechsler.

Når baby er bragt til verden, vil lægerne gå i gang med efterarbejdet. Her vil man medicin, der hjælper livmoderen med at trække sig sammen igen, hvorefter lægerne nænsomt vil begynde at sy de forskellige lag sammen og sikre sig, at der ikke er lavet nogen skader på de strukturer, der er. Det kan typisk tage 20 minutter eller en halv time.

- Mange kan godt blive lidt utålmodige, men det er vigtigt, at det bliver gjort ordentligt, så man kan hele så pænt og godt som overhovedet muligt. Bagefter tjekker jordemoderen moderkagen, og registrerer dens vægt mm., og så er de klar til at rengøre maven og sætte plaster på arret. Da man stadig ikke kan bevæge benene, bliver man også hjulpet tilbage til en god hospitalsseng, og man vil derefter blive kørt over til opvågningen sammen med sin baby, siger Lotte Drechsler.

LÆS OGSÅ: 5 ting jordemoderen ville ønske, du vidste inden fødslen

Efter operationen

Man vil typisk være på opvågningen et par timer efter fødslen. Her vil der blive holdt øje med, at bl.a. puls og blodtryk er okay.

- Det vil også være på opvågningen, at den første amning kommer i gang, og jordemoderen er med til at hjælpe. Efter ca. to timer vil man blive frakoblet alt måleudstyret og komme tilbage til barselsgangen. Det er også deromkring, at man vil begynde at få føling i benene igen. Nogle er mere bedøvede end andre, men så snart man kan mærke sine ben, skal man forsøge at komme op og stå, og have fjernet sit urinkateter. Der vil typisk komme en sygeplejerske og hjælpe én på toilettet igen første gang for at sikre at alt er, som det skal være, siger Lotte Drechsler.

Jordemoderen fortæller, at det er forskelligt, hvor længe man bliver på barselsgangen, og det kommer an på, hvor smertedækket man er, og om der er opstået komplikationer undervejs.  I de tilfælde, hvor alt er gået perfekt, vælger nogle at tage hjem et døgn efter fødslen, men i gennemsnit er man som nybagt mor med et kejsersnit på barselsgangen i 48 timer, inden man bliver udskrevet og kan vende snuden hjemad og tage hul på sit nye liv som mor.

 

 

Læs mere om: