https://imgix.femina.dk/media/article/1821-moerkeraed.jpg
Familieliv

Trækker putteseancen ud? Måske er dit barn mørkeræd

2. juli 2018
af KK.no, oversat af redaktionen
Foto: Panthermedia
Er dit barn god til at trække tiden med alle mulige andre gøremål, når I rammer sengetid? Skal det lige pludselig til at lege med Lego, eller tager det evigheder før I er færdige med tandbørstningen?

Ifølge den norske familievejleder Heine Vestvik kan denne adfærd hos nogen børn skyldes, at barnet slet og ret er mørkeræd.

”At være bange for mørke kan vise sig på mange forskellige måder, som er forskellige fra barn til barn. Barnet kan give dig direkte signaler ved ikke at ville udenfor om aftenen, gå ind i et mørkt rum eller tydeligt protestere, når du slukket lyset i soveværelset,” siger han.

”Men mange børn sender også mere indirekte signaler om deres angst, for eksempel ved at blive meget urolige, når det nærmer sig sengetid, eller ved at ligge vågen længe, ofte helt stille, før de sover. Hvis barnet er opfindsomt, når det gælder om at skjule angsten, bliver det ekstra vanskeligt ikke at lade sig narre af alle påfundene.”

”Dertil kommer, at putningen ved sengetid i forvejen er et stressmoment i sig selv for mange forældre, og vi er ofte trætte og udmattede efter en lang dag. Det gør os mindre følsomme over for barnets signaler, specielt de indirekte signaler som fx øget uro," siger han.

LÆS OGSÅ: Det sker der i hovedet på dit 3-6-årige barn

Ifølge Heine Vestvik har det også længe været en udbredt opfattelse, at uro ved sengetid er et opdragelsesproblem. Selvom vi endda måske godt ved, at barnet er mørkeræd, synes vi alligevel, det er vigtigere, at barnet lærer at gøre, som vi siger:

”Det betyder, at mange befinder sig i en konflikt mellem dét at tvinge barnet til at ligge alene i mørket og samtidig føle det forkerte i, ikke at beskytte barnet, når det spørger om at blive beskyttet. Men vi ved nu fra forskning, at putteseancen fremfor alt er en situation, hvor vores opgave som forældre er at få barnet til at føle sig tryg, før det falder i søvn," siger han.

Fordel ikke at blive for opkørt inden sengetid

Ifølge børnepsykolog Helge Holgersen ved Universitet i Bergen er det at være bange for mørke, noget som opstår i 4-5-års-alderen. Det skyldes, at hjernen først i denne alder udvikler evnen til at tænke abstrakt.

”Det kræver, at man har fantasi, for at kunne tro, at mørket kan være farligt. Hos de fleste børn sker det helt af sig selv, uden at de nødvendigvis er blevet skræmt af noget inden. For mennesket som art er det biologisk set helt naturligt for os at være bange for mørke”, siger han.

At være bange for mørke opstår ifølge Helge Holgersen ofte, når børn ligger vågne i sengen. Da begynder de at forestille sig, hvad der findes under sengen eller i klædeskabet, som de ikke kan se.

”Det kan derfor være smart, at barnet ikke er helt overgearet lige før sengetid. Generelt set orker trætte børn ikke at tænke så meget, før de sover, hvis de da ikke er blevet overtrætte. Det er helt okay at spille computer, se tv eller læse en bog før sengetid, men forskning viser, at lys fra elektroniske skærme virker hjerneaktiverende. Så en iPad med i sengen er måske ikke så smart, hvis man ønsker, barnet skal falde i søvn hurtigt,” siger han.

Vis barnet, at du forstår angsten

Heine Vestvik siger, at det at være bange for mørke kan vare fra treårsalderen og helt op til teenageårene.

”Du skal ikke blive fortvivlet, hvis din teenager stadig er mørkeræd, det er helt normalt. Før treårsalderen kan barnet godt være bange for at blive efterladt alene i soveværelset ved puttetid, men der er det mere separationen i sig selv, der er et større problem for barnet end selve mørket.”

LÆS OGSÅ: Sådan støtter du dit bange barn

For at hjælpe dit barn med at overvinde sin angst for mørke, mener han, det første, du skal gøre, er, at vise dit barn, at du forstår angsten.

”Hjælp barnet med at sætte ord på følelsen, og hvad det er, det er bange for. Vis stor forståelse for det, og vær sammen med barnet i denne følelse, til du kan se på det, at det føler sig forstået og bliver roligt. På den måde forsvinder lidt af angsten.”

”Så må du hjælpe barnet med en gradvis eksponering. For eksempel ved at gå fra at have lys i soveværelset til at have lys ude på gangen. Eller fra at barnet ser dig sidde udenfor rummet, til at det er nok, at du tjekker ind hos det regelmæssigt.”

Disse to ting mener Heine Vestvik vil hjælpe de fleste, men bliver angsten ved med at være der, kan det også hjælpe at give barnet små belønninger.

”Det kan for eksempel være et klistermærke for hver gang, dit barn lykkes i at mestre sin frygt. Men pas på med at bruge konsekvenser, som for eksempel at du slukker lyset, hvis ikke dit barn er stille. Generelt må man huske, at det tager tid, ofte flere år, før et barn får kontrol over sin angst for mørke.”

Ifølge Heine Vestvik findes der også tre strategier, vi som forældre bør forsøge at gøre mindst muligt af, da de i værste fald kan forværre problemet.

Den første er at ignorere barnets angst ved at ignorere det eller afvise barnet, når det viser angst.

”Den anden er at latterliggøre angsten. Ved for eksempel at sige, at barnets følelser bare er fjollede, eller at ingen kloge børn tror på monstre. Den tredje strategi er at give for meget efter og næsten selv vise angst for mørket, så barnet ikke opfatter dig som en, der faktisk kan beskytte sig mod farer. I det sidste ligger også dét at være alt for eftergivende, og aldrig snakke om angsten eller forsøge at møde den, men i stedet lade den styre jer begge,” siger han.

Vigtigt med rolige forældre

På samme måde som en stærkt udviklet fantasi er en årsag til, at angsten for mørke opstår, mener børnepsykolog Helge Holgersen, at fantasi i mange tilfælde også kan være ”medicinen”.

”Fantasi kan både være en fordel og en ulempe. Det er rigtig godt, hvis forældre kan fjolle lidt, så det hele ikke opleves så farligt for barnet. Tag for eksempel et kig ind i skabet for at se, om den fjollede heks er der i dag, eller opfind nogle små beskyttere, som kan hjælpe barnet igennem mørket. Børn kan også godt lide, at forældre fortæller om ting fra dengang, de selv var små – måske var far endnu mere mørkeræd, da han var lille, og så kan barnet grine lidt af det."

LÆS OGSÅ: Fortæller dit barn røverhistorier?

Børn opfatter hurtigt voksnes sindsstemning. Så hvis du som forælder virker stresset, fordi du gerne vil have, dit barn skal falde hurtigt i søvn, vil barnet lægge mærke til det, og måske endda blive mere bange. Du skal derfor forsøge at snakke i et almindeligt tonefald. Men lad være med at sige til barnet, at der ikke er noget at være bange for, det er ikke smart, hvis barnet allerede er bange. Det er bedre at sige, at det nok skal gå og forsøge at normalisere det at være bange for mørke.

Godt at lave tryghedsritualer

Når børn er mørkerædde, vil de gerne have lyset tændt i soveværelset, døren på klem, eller at forældrene kigger under sengen for at se, om der er monstre. Helge Holgersen mener ikke, der som udgangspunkt er noget galt i denne type ritualer, så længe man sørger for, at barnet ikke trækker den for langt.

”Børn vil gerne have ritualer, der gør dem trygge, og det er bare helt fint. Jeg tror, de fleste forældre kan mærke grænsen for, hvad der er rimeligt, og hvad der ikke er. Jeg synes for eksempel ikke, det er en god taktik at sidde ved sengekanten, indtil barnet sover. Der er det bedre, at man går ind og ud af rummet, ved at man for eksempel siger ”lig lige lidt selv, så kommer jeg ind og ser til dig lige om lidt.”

Ifølge Helge Holgersen, er det heldigvis yderst sjældent at det at være bange for mørke udvikler sig, og de allerfleste vokser fra det.

”Der kommer ikke nogen i vores praksis, der er bange for mørke, så det er sjældent, det udvikler sig til en større ting. Dem, der kommer til os, fordi de er bange for at sove, er mere bange for de ting, de tænker på, end mørket i sig selv," siger han.

Læs også