Børn er ikke så kræsne, som vi tror
1. oktober 2014Fakta fra undersøgelsen
* 59 procent smager noget nyt én gang om måneden - 21 procent gør det én gang om ugen.
* Blot 15 procent af børnene siger, at de kun vil smage på ting, de har smagt før.
* Hver fjerde barn foretrækker almindelig hverdagsmad lavet af mor og far.
* Kun hver femte barn foretrækker take-away som pizza eller burgere.
Selvom danske børn er interesserede i mad, og de gerne vil hjælpe til i køkkenet, er det kun et fåtal af dem, der er med, når aftensmaden bliver smækket sammen i en fart.
Det viser en undersøgelse, som fødevarevirksomheden Arla har gennemført. Mange forældre mener også, at deres små poder sjældent har lyst til at smage nyt. Men det er forkert ifølge undersøgelsen.
Nysgerrigheden bliver nemlig vækket, når det sociale samvær omkring madlavningen kombineres med den sanselige og kreative proces omkring gryderne.
Hellere mors frikadeller end købepizza
Undersøgelsen, der er foretaget blandt 500 børn i alderen 10 til 14 år, viser, at 72 procent af de adspurgte godt kan lide at lave mad. Men kun under hver tredje af dem er med i køkkenet én eller flere gange om ugen.
De kan lide at lave mad og vil hellere spise mors frikadeller end take-away pizza.
Det er én af konklusionerne, og den bakkes op af Jon Fuglsang, som er madsociolog og lektor ved professionshøjskolen Metropol. Han mener, det er essentielt, at forældre præsenterer børn for smage, der ligger uden for deres medfødte smagspræferencer.
- Fra naturens side er vi programmeret til at have smag for det søde og det fede, som er noget, vi allerede møder i den spæde barndom gennem modermælken. Andre smage, for eksempel det sure og det bitre, er noget, vi skal vænnes til, og derfor er det grundlæggende vigtigt, at forældre præsenterer børn for forskellige typer mad og råvarer, siger han.
Drop snakken - og skrid til handling!
70 procent er åbne over for at smage på noget nyt.
Sådan lyder en anden af konklusionerne, og det er den nysgerrighed, der skal bygges videre på, mener Anne-Birgitte Agger. Hun er direktør for København Madhus, der står bag den københavnske skolemad.
- Vi taler så meget om, at dialogen med vores børn er vigtig - at vi skal snakke sammen hen over middagsbordet i samtalekøkkenet. Jeg mener i virkeligheden, at samtalen kan udskiftes med praksis, siger hun.