Børnemad

Pandekager

Kan fint gøre det ud for et hovedmåltid for store og små på grund af det store proteinindhold.

Glutenfri pandekager til mad og snack (2 voksne og 2 børn)

Det skal du bruge til pandekager:

Tip til servering

Server evt. med lidt blandede bær rørt op med en smule sirup eller honning. Frosne bær kan fint bruges. Snit evt. lidt grøntsagshapser undervejs, som I kan snacke under pandekagebagningen.

200 gram mel (nogenlunde ligelig fordeling af quinuamel og boghvedemel eller lidt mere quinuamel for mere sprødhed)
10 strøg med saltkværnen
Et godt drys vanilje
1 banan (kan udelades)
4 æg
Cirka 3 dl vand eller mælk, hvis I tåler det.
Lidt citronsaft (og gerne også den revede skal af en halv økologisk citron, hvis du har tid)
40-50 gram smeltet kokosolie + det, du skal stege i

Sådan laver du pandekager:

Blend det hele og sæt på køl i 20 min. eller mere. Bag pandekagerne forholdsvist tynde ved god varme med en smule kokosolie for hver pandekage (de hæver under bagning). Dejen kan fint holde sig et par dage på køl, hvis du vil bage dem friske lidt ad gangen.

Bag eventuelt pandekagerne lidt ad gangen, f.eks. over et par måltider eller dage. Du kan også bage et par stykker til morgenmad, eller bruge dem kolde til snack eller i madpakken.

Se også:

Mandag - Laksefrikadeller
Tirsdag - Madtærte
Onsdag - Ristaffel
Fredag - Pizza

Find alle Mamas madplaner her

Opskriften er udviklet af sundindefra.dk. Hvis du vil have mere sund inspiration kan du læse mere om Sund Indefra og få et GRATIS uddrag af bogen 'Sund indefra - Sådan!', hvis du tilmelder dig Sund Indefras nyhedsbrev.

Læs mere om: