Projekt alvidende far
15. maj 2014"Jamen, jeg ved jo ingenting!"
Tanken ramte mit hoved som en rambuk, et par dage efter min kæreste havde fortalt, at hun ventede vores første barn. Med 'vide' tænker jeg ikke på graviditet og opdragelse, selv om jeg heller ikke ved ret meget om det. Jeg mener om verden som sådan. Jeg kan ikke fortælle min søn eller datter, hvilken fugl der pipper, når vi spadserer i skoven. Jeg kan ikke dreje om et hjørne i en europæisk storby og beskrive, hvilke historiske brydninger som har fundet sted netop der. Jovist, jeg har lagret en del fodboldresultater, brudstykker af kongerækken og alt for mange tekster til popsange. Men med et barn på vej står det pludselig klart, at jeg gennem mit liv har været alt for dårlig til at opbevare al den dejlige gratis viden, jeg har fået forærende gennem folkeskole, gymnasium og universitet.
Og det står også klart, at jeg næppe bliver en far, der kan fikse alting. Eller en far, som vinder i alle sportskonkurrencer. Jeg vil nok nærmere være faderen, som kan fortælle historier. Som kan åbne verden for sit barn. Derfor er jeg gået i gang med det, jeg har døbt 'Projekt alvidende far'.
Det startede med, at jeg læste en bog om at huske bedre, og nu er jeg i gang med at fylde viden på. På mit spinkle IKEA-natbord står en vakkelvorn stak læsestof. Romaner, fagbøger, digtsamlinger, aviser og blade. Dem pletlæser jeg lystigt i hver aften. Lidt dansk 1980'er-lyrik den ene dag, lidt amerikansk socialrealisme den næste, lidt rejsereportage den tredje. Når jeg cykler på arbejde, hører jeg forelæsninger fra Yale University om europæisk historie eller lydbøger om alt fra krigen i 1864 til Ghita Nørbys liv og levned.
"Fedt jeg skal være far!" - læs om tre fædres glæder og bekymringer
Nyslået naturekspert
På et felt har jeg altid været særligt uvidende: Naturen. Men det er der råd for: BBC-serien 'Planet Earth', som jeg har fået på dvd. Så må jeg tage det med, at jeg får mareridt over at se på parasitsvampen cordyceps, der først gør myrer sindssyge og derefter gror ud af hovedet på dem.
Det har også andre konsekvenser at ville være alvidende far. Siden min kæreste blev gravid, har min kæreste velmenende sneget diverse graviditetsbøger ind i min stak på natbordet. Altid velvalgt materiale, som hun selv har læst eller fået anbefalet, og flere af dem har været målrettet en førstegangsfar. Jeg har ikke læst en side. 'Så er du jo ikke alvidende' siger min kæreste. Nej, men man må prioritere - og jeg står last og brast med min kæreste ved alle jordemodermøder og fødselscaféer. Gravitetsbøger siger mig bare ingenting. Til gengæld skal jeg nok træde i karakter, når den lille familie engang krydser Gråbrødre Torv, og jeg begynder at himle op om Corfitz Ulfeldt.