Mette ville bytte sit barn

Den få dage gamle Lova ligger i sin stofble på bordet i et lokale på Hvidovre Hospital.

Ved siden af står hendes pavestolte forældre, mens den lille pige skal have testet sine ører. En rutineundersøgelse, der bare skal overstås, så familien kan komme ud og hygge med sandwich og frisk luft.

En prop bliver sat ind i Lovas øre, mens laboranten smiler. Men mens stilheden breder sig i lokalet, begynder smilet at stivne.

'Alt lukkede sig omkring mig'

Proppen bliver sat over i det andet øre. Lovas mor, Mette, kan mærke, at der er noget galt, og nervøsiteten breder sig.

- Da laboranten sagde, at hun ikke havde fået noget svar, var det som om, at alt lukkede sig omkring mig. Hun undskyldte det med, at det kunne være fosterfedt eller væske, men det var som om, at alt, hvad der blev sagt, var i slowmotion, fortæller 39-årige Mette Bau til Ude og Hjemme.

Larmede med grydelåg for at få en reaktion

Lykken var ellers stor, da lille Lova kom til verden, og familien blev udviet til fire. Mette så frem til at lære sin datter at kende sammen med kæresten Pål og deres førstefødte, sønnen Linus.

Men efter undersøgelsen af Lovas ører blev lykke vendt til sorg og frustration. Tankerne om fremtiden overmandede hende, og hjemme i familiens lejlighed prøvede hun flere gange at få en reaktion fra sin lille datter.

Hun hamrede grydelåg sammen, når pigen sov, og prøvede at kalde på hende. Men der var ingen respons.

'Jeg skreg, da de sagde det'

10 dage gammel fik Mette beskeden om, at hendes datter var døv.

- Jeg kan huske, at jeg skreg, da de sagde det. Dagene op til havde været et virvar af mærkelige følelser. På den ene side var jeg dybt ulykkelig og frustreret. Andre gange tænkte jeg, at de nok bare havde taget fejl. Selvfølgelig kunne min datter høre. Men den dag forsvandt håbet fuldstændigt, siger Mette.

Følte sig forkert og bange

De efterfølgende dage lå Mette i fosterstilling i sengen og græd. Når hun hulkende ringede til folk for at fortælle dem nyheden, hvade de svært ved at forstå hendes voldsomme reaktion. Kommentarer som 'det skal nok gå' og 'det ville være værre, hvis hun var multihandicappet', fik ikke Mette til at få det bedre. Tværtimod.

Kommentarerne fik hende til at føle sig forkert. Når hun kiggede på sin datter, så hun alle problemerne. Ville datteren blive drillet med sit handicap? Ville hun blive fravalgt i visse sammenhænge?

- Jeg var bange for fremtiden og havde et par enkelte gange tanken om, hvordan det ville være at spole tiden tilbage og få et nyt barn, afslører Mette, der skammede sig over sine tanker og derfor holdt dem for sig selv.

Lova som 1-årig.

'Jeg blev nødt til at få hjælp'

Da Mette en solrig forårsdag skulle hente sin søn i børnehave, pakkede hun Lova i barnevognen og gav hende hue på. Ikke fordi hun ville fryse, men fordi andre ellers kunne se, at hun havde høreapparat.

- Jeg kunne mærke på mig selv, at det var nemmere at møde verden, hvis hun havde hue på. Jeg var bange for folks reaktioner, og lige dér blev det tydeligt for mig, at jeg blev nødt til at få noget hjælp, hvis jeg skulle ruste Lova til fremtiden og samtidig blive den mor, jeg gerne ville være, siger Mette.

Psykolog hjalp med at bearbejde sorgen

Sammen med en psykolog begyndte hun at arbejde med sine tankemønstre, og langsomt begyndte hun at slippe sine bekymringer.

- Efter jeg har fået viden om sorgprocessen, kan jeg se, at min frygt, sorg og måde at tænke på var naturlig. Det var en del af den sorgbearbejdelse, som jeg skulle nå igennem for at komme dertil, hvor jeg kunne se bag om høretabet og i stedet se min fantastiske pige, forklarer Mette, hvis datter i dag er en glad 9 årig, der fungerer stort set som andre børn.

Cochlear-implantater hjalp hørelsen på vej

Som 1-årig fik Lova indopereret de såkaldte cochlear-implantater. To avancerede høreapparater, der giver døve mulighed for at få en hørelse.

- Jeg glemmer aldrig den dag. Fra at hun ikke reagerede på noget, reagerede hun på alt. Hun sad tit og kiggede ud af vinduet. I starten syntes vi. det var lidt mærkeligt, men så fandt vi ud af, at det var fuglene, hun kunne høre. Hun er en fantastisk stærk pige, og jeg er enormt stolt af hendes måde at tackle det hele på. Hun ser ingen begrænsninger, og det har hun jo faktisk heller ikke, smiler Mette.

Læs hele historien i Ude og Hjemme i denne uge (udkommer 6. maj 2015).

Læs også:
Mange elsker ikke deres baby
Dansk verdensrekord i øredræn - godt eller skidt?
Hjælp dit barn med øreproblemer
Sådan holder du øje med dit barns syn
Angelica er Danmarks yngste mor