Karen Mukupa havde opgivet at få børn: Vi kalder Tiki for et mirakel
7. maj 2014Hvordan havde du det med at være gravid?
Jeg havde det sådan lidt: "Hvad fanden er det, jeg er gået ind til?" Men selve graviditeten var utrolig nem og ukompliceret, og jeg optrådte nærmest tre dage inden, jeg fødte. Selve fødslen var også nærmest eventyrlig. Nikolaj og jeg kalder Tiki for et mirakel, fordi vi prøvede at få børn så længe og egentlig havde opgivet det.
Hvordan føltes det at vente så lang tid på at blive gravid?
Jeg var faktisk klar til at få børn, da jeg var 33. Men det skete bare ikke. Og det var virkelig hårdt, at folk blev ved med at spørge ind til det. Det føltes som et stort nederlag. I Afrika, hvor min mor kommer fra, er det normalt, at man får en hel børneflok, der passer på en, når man bliver gammel. Så det var meget smertefuldt, at jeg ikke kunne blive gravid. Til sidst holdt Nikolaj og jeg helt op med at tale om det, fordi jeg blev så ked af det. Men for to et halvt år siden ringede min mor og fortalte, at min fætter i Tanzania skulle have sit barn nummer otte og spurgte, om det ikke var en idé, at jeg adopterede hans kommende søn. Men lige da vi var i gang med adoptionsprocessen, blev jeg gravid. Så vi valgte at afbryde adoptionen, fordi vi ville have mulighed for at have fuld opmærksomhed på Tiki. Jeg følte helt klart, at jeg svigtede min afrikanske familie, selv om de tog det ret pænt.
Mia Lyhne fik børn alene: Det er stadig flovt
Hvordan oplevede du fødslen?
Jeg fik veer derhjemme. Da jeg kom ind på fødestuen dagen efter, havde jeg allerede udvidet mig otte centimeter. Det syntes jordemoderen var helt vildt. Så kom jeg ind på den royale stue - det synes vi var meget sjovt. Der gik fire-fem timer, og til sidst fik jeg et ve-drop. Men jeg synes faktisk ikke, veerne var så slemme. Jeg er ret stolt over, at jeg fødte uden bedøvelse. Fødslen var præcis, som jeg gerne ville have den. Og det var helt vildt, da hun kom ud. Jeg var overrasket over, at hun var så lys - hun ligner Nikolaj meget mere end mig. Det skulle jeg lige vænne mig til. Jeg havde jo forestillet mig, at mine stærke gener ville slå igennem, ha, ha! Egentlig havde vi forestillet os, at hun skulle hedde Marlee, men når hun nu var så lys, kom hun til at hedde Tiki Marlee.
Hvordan havde du det med at blive mor?
Jeg synes, det var ret hårdt i starten. Tiki græd virkelig meget, da hun var lille, og det stressede mig ret meget. Sundhedsplejersken sagde, at det ikke var kolik, men det er jeg sikker på, at det var. Det var virkelig hårdt, fordi jeg hele tiden følte, at jeg ikke slog til over for Tiki, når jeg ikke kunne trøste hende. Nogle gange havde jeg lyst til at sparke hende i hovedet - tænk, at man kan have det sådan! Jeg ville helst ikke have, at folk kom på besøg, for jeg kunne ikke overskue, at de skulle se, at jeg ikke havde styr på en skid. Jeg synes selvfølgelig, hun var sød, men den der moderfølelse er helt klart vokset på mig. Og det var først efter otte-ni måneder, at jeg havde sådan en grundlæggende følelse af, at det virkelig er fedt at være mor. Ikke fordi jeg ikke elskede hende før, men nu kan jeg jo kommunikere med hende på en helt anden måde.
Johanne Schmidt-Nielsen: Jeg kan godt gå i panik over ikke at have børn
Hvilken slags mor er du?
Inden jeg fødte, tænkte jeg, at jeg ville være sådan en mor, der tog Tiki med overalt i en slynge. Jeg ville tage hende med til sommerfester, mens hun lå og sov i barnevognen. Men det havde jeg ikke lyst til, fordi hun græd så meget i starten. Så jeg er nok en lidt anderledes mor, end jeg havde forestillet mig. Tidligere har jeg altid tænkt, at folk, der gik sindssygt meget op i deres børns søvnrytmer, var lidt … hysteriske. Nu er jeg så selv blevet en af dem, ha, ha! Jeg må nok indrømme, at jeg er blevet en hønemor. Det var faktisk det, jeg frygtede allermest, før jeg fik barn - at blive overbeskyttende. Men jeg er meget striks med, at hun skal sove på faste tidspunkter og spise på en bestemt måde. Det er nok, fordi hun græd så meget i starten. Og jeg kan se, at hun har det godt, når hun har nogle faste rutiner hver dag.
Hvilken slags far er Nikolaj?
En meget dedikeret far. Det var helt klart mig, der mest ville have et barn i starten, men han er virkelig vokset med rollen. Jeg tror ikke, jeg kender andre, der går så meget op i sit barn som ham. Han laver projekter med hende og lærer hende nye ting hele tiden. Jeg kan godt have en tendens til at pakke hende for meget ind, men han kan hurtigt se, hvad hun har brug for, og hvad hun kan klare.
Hvad ville du ønske, du havde vidst, inden du fik Tiki?
To ting: At det bliver bedre efter de første tre måneder. Og så, hvor ondt det gør at amme i starten. Jeg syntes, det var sindssygt hårdt at komme i gang. Det tog fire-fem uger, hvor det bare gjorde ondt. Også fordi det ikke kørte ordentligt. Jeg kan huske, at jeg spurgte Nikolaj, om jeg måtte sætte krokodillenæb på hans brystvorter hver anden time, så han kunne mærke, hvor ondt det gjorde. Og da mælken så stoppede, blev jeg vildt frustreret, fordi jeg følte, at jeg havde kæmpet så meget for det.
Sarah Grünewald afslørede sin graviditet på tv - uden mandens samtykke: Sådan reagerede han!
Hvornår føler du, at du er en god mor?
I starten var jeg meget i tvivl om, om jeg var en god mor, fordi hun græd så meget. Men jeg synes, at jeg er en god mor, fordi jeg er meget tålmodig. Den håber jeg, at jeg vil blive ved med. Og så synes jeg, at jeg er en god mor, når jeg lægger telefonen eller computeren væk og læser højt for hende. Når vi fordyber os i noget sammen, og når hun pludselig siger en ny dyrelyd eller lægger mærke til noget nyt.
Hvad skal din datter aldrig?
I Afrika er jeg opdraget til at være en pæn pige, der ikke hæver stemmen. Så jeg viser kun temperament for mine rigtig gode venner. Derfor er jeg er meget opmærksom på ikke at undertrykke min datters temperament. Hun skal have plads til at udtrykke sine følelser - også de negative. Og så er det meget vigtigt for mig, at hun kommer til at opleve Afrika. Hun skal se, at det ikke er alle, der vokser op omgivet af smartphones og iPads. Min opvækst i Tanzania har præget mig meget, og jeg vil gerne have, at hun oplever, at der er andre måder at leve på end det liv, vi lever. Som jeg har det nu, tror jeg, at Tiki bliver enebarn. Men jeg håber, at jeg kan give Tiki nogle relationer med folk, som er lige så dybe som søskenderelationer. Det er vigtigt for mig, at hun får en rummelighed over for andre mennesker.
Læs også:
Saseline: Om at være deleforældre med Frederik Fetterlein - og blive mor for anden gang
Maria Montell: Jeg er en skrap mor
Anna David: Overrasket over hvor hårdt det er at være mor