Blog: Toiletsvupperen

Om Cristine

Jeg er tekstforfatter, og i 35 år har jeg stavet mit navn. Hvis du vil vide hvorfor, så stav selv til Cristine. For det hedder jeg. Mit fædrene ophav mente, det var nemmest: Cristine uden H.

I 2005 mødte jeg en mand. Han hedder Dan, og ham er jeg gift med i dag. Jeg har store planer om at holde mig på den slanke linje, underholde ham på bedste vis og bære mine frugtbare hofter med stil. De planer lever sit eget liv. Men han er her endnu.

I 2009 blev jeg mor. Til Hjalte. Han er uden sammenligning, det smukkeste og mest berigende menneske jeg kender.

I 2012 blev han så storebror til Asbjørn, der ved fødslen pissede på alt og alle, undtaget ham selv. Han er beviset på, at kærligheden er uendelig og godt kan deles på lige vilkår mellem flere.

Følg mig på min blog www.cristines.dk.

Nogle morgener er ens.

Op, kommanderen rundt med 4 årig testosteronbombe, guide 1 årig wannabe testosteronbombe ned fra høje stole, skamler og trapper.

Kaffe, morgenmad, brænde sig på tallerkenen efter mikroovnens magi, spise, oprydning, tage tøj på, skifte tøj igen fordi nogen har tisset på det, sko på, sko af igen, for der er altid en monster sten i skoen, der gør ondt, jakke på, jakke af - ofte af uforklarlige årsager, ud i bilen … og resten er ligegyldigt og farligt at skrive, for man kan miste sit kørekort på det.

Men så er der morgener, hvor noget afbryder alt.

Som denne morgen og denne samtale jeg overhørte fra badeværelset:

Far til søn på 4 år:
'Det interessante lige nu er ikke, hvordan jeg opdagede dig. Det interessante er, hvorfor du har sat toiletsvupperen på hovedet af din lillebror … ?!'

Så er det hele ligesom anderledes. Mest fordi jeg ikke normalt ser billeder på min nethinde af coneheads, bakteriebomber, sugemærker og fødsler.

Godt vi har børnene til at bryde rutinen.

Læs også:
Blog: Om at se det smukke i ingenting
Blog: Return of the living dead