https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/blog-og-klumme/2014/oktober/cristineny612.jpg
Familieliv

Blog: Dittendatten har overtaget mit liv!

5. januar 2015
af Cristine Gliese
Børn er nysgerrige. Og de spørger om meget. Måske nogle gange lidt for meget.... I hvert fald er vores blogger Cristine lige i dette tilfælde ved at gå ud af sit gode skind!

Om Cristine

Jeg er tekstforfatter, og i 35 år har jeg stavet mit navn. Hvis du vil vide hvorfor, så stav selv til Cristine. For det hedder jeg. Mit fædrene ophav mente, det var nemmest: Cristine uden H.

I 2005 mødte jeg en mand. Han hedder Dan, og ham er jeg gift med i dag. Jeg har store planer om at holde mig på den slanke linje, underholde ham på bedste vis og bære mine frugtbare hofter med stil. De planer lever sit eget liv. Men han er her endnu.

I 2009 blev jeg mor. Til Hjalte. Han er uden sammenligning, det smukkeste og mest berigende menneske jeg kender.

I 2012 blev han så storebror til Asbjørn, der ved fødslen pissede på alt og alle, undtaget ham selv. Han er beviset på, at kærligheden er uendelig og godt kan deles på lige vilkår mellem flere.

Følg mig på min blog www.cristines.dk

- Hvor kommer leverpostej fra, moar?

Mig: Fra leveren, som vi har inde i kroppen - men ikke vores kroppe. Man kan ikke spise et menneske, så det kommer fra en gris eller en ko. Og så tager man leveren ud af koen eller grisen og …
- Er den så død, når man gør det, moar?
- Mig: Ja, det er den skat. Det lover jeg, at den er.
- Hvorfor det, moar?
- Mig: Hvorfor hvad, skat?
- Hvorfor lover du det?
- Mig: Fordi, jamen, fordi … fordi, det ved jeg ikke, skat … Men leveren kommer altså på en fabrik og bliver blandet med noget andet, og så bager man den, og så kan vi købe den i butikken.
- Hvorfor det, moar?
- Mig: Ja, fordi vi skal have noget mad at spise, lille skat.
- Hvorfor det, mor?
- Mig: … ?

50 meter længere ned ad gaden:

- Hvor kommer ballonerne fra, moar?
- Mig: Ja, de kommer fra en fabrik, der laver balloner, skat
- Hvorfor det, moar?
- Mig: Fordi det er det smarteste. Vi kan jo ikke lave ballonerne selv, vel?
- Hvorfor kan vi ikke det, moar?
- Mig: Fordi, det har vi ikke lært.

10 meter længere ned ad gaden:

- Hvor bor solen, når det tordner, moar?
- Mig: Oppe i himmelen
- Hvor, mor?
- Mig: I himmelen, siger jeg jo
- Hvorfor det, moar?
- Mig: Fordi det gør den bare

2 meter længere nede ad gaden:

- Hvorfor bliver du gammel, moar?
- Mig: Det gør jeg bare.
- Hvorfor, moar?
- Mig: Fordi!
- Hvad, moar?
- Mig: Hvad, hvad?
- Hvad sagde du, moar?
- Mig: Jeg sagde, hvad?
- Hvorfor det, moar?
- Mig: Fordi, du sagde hvad først. Så spurgte jeg, hvad bagefter?
- Hvorfor kan man snakke, moar.
- Mig: Hjalte …
- Ja, moar?
- Mig: Hold kæft.
- DET MÅ DU IKKE SIGE, MOAR!
- Mig: Nej, det er også rigtigt, skat.
- Hvorfor er det rigtigt, moar?
- Mig: Du er en prutteskid.
- Du kan selv være en prutteskid, din lille gamle tissemand …. og bla bla bla resten af gågaden.

Anything to shut the good damn questions the F … up!

Andre indlæg af Cristine:
Kæft, trit og drengebørn
Lidt om det vi selv vælger
For hvis skyld?
Toiletsvupperen

Læs også