Shopping

Legetøj med lys og lyd – godt for babys udvikling?

Babyer skal stimuleres for at udvikle sig – og der findes masser af legetøj med lys, lyd og andre stimuli, som er lavet til netop dette formål. Men er dette legetøj egentlig godt for babys udvikling? Få svaret her!

Legetøj med lys, lyd og andre stimuli

Forskere fra University of Hong Kong har undersøgt hvilken effekt, legetøj med lyd, lys og andre stimuli har på babyers udvikling.

Konklusionen er, at denne slags legetøj sagtens kan lære din baby en masse, HVIS de forskellige former for stimuli hænger logisk sammen.

Hvis der derimod ikke er en logisk sammenhæng mellem det enkelte legetøjs lyd, lys osv., vil det derimod bare forvirre din baby, som derfor ikke vil lære noget særligt af det.

Legetøjets forskellige stimuli bør understøtte hinanden

Forskerne undersøgte en gruppe babyer i alderen 8-10 måneder, og det stod klart, at babyerne meget bedre forstod legetøjets funktion og formål, når f.eks. lyden af et grin kom fra et stykke legetøj med et smilende ansigt.

Her bragte det også smilet frem hos babyerne, mens grinelyden typisk ikke havde samme effekt, hvis den kom fra et legetøj uden et ansigt – eller et trist ansigt for den sags skyld.

- En af de vigtigste ting, vi har vist med vores undersøgelse, er, at det ikke altid er ’jo mere, jo bedre’ – altså ’jo flere stimuli, jo bedre’. I stedet skal man hellere se på, hvordan de forskellige stimuli i legetøjet understøtter hinanden, og hvis de ikke gør det, så er det måske bedre at

se sig om efter noget andet legetøj, hvor det er tilfældet. Det er sådan, børn får mest ud af legetøjet, siger forskningsleder Dr. Chia-huei Tseng.

Her finder du legetøj til at stimulere babys sanser >>

Her finder du legetøj til at stimulere babys motorik >>

Læs også:

Legetøj der udvikler dit barn (0-5 år)

Guide til sikkert (alderssvarende) legetøj

Dét sker, når du styrer dit barns leg

Tigerspring: Alt om din babys mentale udvikling

Motorik: Hvad kan din baby hvornår?

Se også:

SJOV VIDEO: Voldsomt upassende legetøj