Nybagte forældre søvn
Gravid

Så meget søvn mister nybagte forældre om året

24. november 2017
Sidst redigeret Fredag, 24. november 2017 - 13:18 (udgivet første gang december 2015) - af Anne Romanelli, foto: Panthermedia
Det er ingen hemmelighed, at nybagte forældre ofte er i søvnunderskud. En undersøgelse af forældrenes søvn viser, hvor slemt det egentlig står til. Hvor mange dage tror du, at der er tale om?

44 dages søvn! Så meget mister nybagte forældre i gennemsnit i barnets første leveår. Det viser en undersøgelse af briternes sovevaner ifølge Daily Mail. En undersøgelse, der ifølge søvnkonsulent Mikael Rasmussen fra Center for Stress og Trivsel sagtens kan føres over på danske forældre.

Nybagte forældre får altså i gennemsnit kun 5,1 times søvn om natten det første år, og det er 2,9 timer mindre end de anbefalede otte timers søvn, man bør have.

LÆS OGSÅ: Søvn: 10 tricks til at få baby til at sove

Et problem at mødre ’altid’ træder til om natten

Mikael Rasmussen mener, at det hovedsageligt er kvinderne, som står op og tager sig af barnet om natten, fordi de er på barsel og ikke skal afsted på job om morgenen.

Men det er et problem at se det på den måde, for det er især kvinder, der lider af søvnproblemer. Og manglende søvn er en voldsom belastning, som kan forårsage stress og gå ud over evnen til at varetage sine egne og barnets behov optimalt, understreger han:

- Det kan have fysiske konsekvenser, at man får så meget mindre søvn end ens søvnbehov, og forældre vil typisk opleve, at de bliver oftere syge, fordi deres immunforsvar ikke fungerer optimalt. Kvinder accepterer for let, at manden skal op på arbejde næste dag, men det er også vigtigt at se det som et job at sørge for, at barnet er velfungerende. Desværre ser man, at hvis man ikke får søvn nok, så har man også sværere ved at etablere et god soverytme for sit barn, siger han til TV 2.

Søvnkonsulenten råder forældrepar til at have en dialog om, hvordan de begge får nok søvn ved at deles mere om natteopgaven – og så skal mødre også prioritere at bruge enhver chance for at sove om dagen, når barnet sover, så hun kan indhente noget af den tabte søvn om natten, råder han.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver fædre døve om natten

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også