Søvn

Populær puttemetode kan skade dit barns hofter

Eksperter advarer forældre mod at svøbe deres spædbarn, da det kan skade barnets hofter og give smerter senere i livet.

Hvis du har prøvet at svøbe dit barn, for at få det til at falde til ro og i søvn, så er du langt fra den eneste.

Svøbemetoden er et populært trick, som er brugt af mange forældre, fordi den virker og beroliger barnet.

Men måske skal man lige overveje en anden løsning, næste gang barnet har behov for at finde ro og tryghed.

Skader den normale udvikling

For svøbemetoden er ikke helt så ufarlig, som den lyder, advarer australske ortopæder fra Westmead børnehospital:

- Nyfødte børn sparker, og de har brug for at have deres hofter åbne - det er naturen. Vi har set klare beviser på, at svøben er skadelig for den normale udvikling af hoften, siger leder af ortopædi på hospitalet, Matthias Axt, ifølge dagens.dk.

Lægerne har undersøgt børn født mellem 2003 og 2009, der har fået diagnosen hoftedysplasi.

Og de har fundet ud af, at svøben ikke alene hæmmer hofternes udvikling og øger risikoen for smertelige skader senere i livet. Svøben bevirker også, at børn med hoftedysplasi får en senere diagnose - og dermed også en senere behandling. 

Man har desuden konstateret, at der er færre tilfælde af hoftedysplasi i kulturer, hvor der ikke er tendens til at svøbe spædbørn. Læs mere om undersøgelsen her.

Læs også:

10 tricks til at få baby til at sove

Her er lydene som får baby til at sove

Må man vække et barn fra sin middagslur?

I disse perioder sover baby mere uroligt

Dét siger forskningen om den populære 'Godnat og sov godt'-metode

Derfor er det godt, når baby ikke sover igennem

Se også:

7 øvelser der styrker babys motorik:

7 øvelser der styrker babys motorik

 

Læs mere om: