'Godnat og sov godt'-metoden deler vandene blandt forskere.
Foto: Pantherstock
Søvn

Ny undersøgelse: ‘Godnat og sov godt’-metoden skader IKKE dit barn

Den stærkt omdiskuterede ’Godnat og sov godt’-metode, hvor man lader barnet græde sig i søvn, har længe været mistænkt og kritiseret for at skade barnet. En ny undersøgelse konkluderer nu det modsatte.

Et barn får ikke hverken følelsesmæssige, adfærdsmæssige eller tilknytningsmæssige problemer af at græde sig selv i søvn, konkluderer en ny undersøgelse fra Flinders University i Adelaide, Australien.

Den såkaldte ’Godnat og sov godt’-metode har ellers længe været meget udskældt, fordi anden forskning peger på, at den stress, som barnet udsættes for ved at græde sig i søvn, kan give barnet netop disse skader senere i livet.

Læs mere om, hvad kritikere af 'Godnat og sov godt-metoden siger om konsekvenserne >>

Ny forskning: Babyer stresser ikke mere ved ’Godnat og sov godt’-metoden

Men den nye australske undersøgelse peger nu på, at babyer ikke har et højere stressniveau ved ’Godnat og sov godt’-metoden end ved andre, ’blidere’ puttemetoder, hvor forældrene reagerer hurtigere på barnets gråd. 

Forskerne fulgte i alt 43 børn i alderen 6-16 måneder, der blev puttet på forskellige måder om natten, og målte dagen efter stresshormonet cortisol i deres spyt.

Og man fandt altså ud af, at de forskellige puttemetoder ikke havde nogen mærkbar indflydelse på babyernes stressniveau.

'Godnat og sov godt'-metoden er udviklet af Eduard Estivill. Læs mere om metoden her >> 

Forsker: ’Godnat og sov godt’ har også andre positive effekter

Forskningsleder Michael Gradisar mener også, at der er flere positive følger af ’Godnat og sov godt’-metoden.

10 tricks til at få baby til at sove

- ’Godnat og sov godt’-metoden viste sig at være bedre til at reducere det antal gange, spædbørnene vågnede om natten, og den samlede tid, de var vågne om natten, siger han ifølge Today.com.

Samtidig faldt babyerne hurtigere i søvn, når de blev puttet med ’Godnat og sov godt’-metoden, tilføjer han.

Michael Gradisar forklarer, at ved at reagere på barnets gråd ved puttetid ’belønner’ man babyen for at græde i stedet for at falde i søvn.

- Dette er særligt gældende, hvis forældre reagerer hurtigt på barnets gråd. Konsekvensen er, at barnet er mere tilbøjeligt til at græde mere og derved få afbrudt sin søvn, pointerer han.

Mama.dk refererer udelukkende forskernes konklusioner og drager ikke sine egne mht. metoden.

Læs også:

Her er lydene der får baby til at sove

Udbredt puttetrick forbindes med vuggedød

Derfor er det godt, når baby ikke sover igennem

Populær puttemetode kan skade dit barns hofter

I disse perioder sover baby mere uroligt

Derfor vågner dit barn stadig om natten

Må man vække et barn fra sin middagslur?

Se også:

7 søde sengerutiner for større børn - der virker!:

7 søde sengerutiner - der virker!

 

Læs mere om: