Godnat og sov godt. Metoden kan skade dit barn, advarer cand.psyk. Diana Kløvedal.
Foto: Pantherstock
Søvn

'Godnat og sov godt'-metoden: Dét siger forskningen!

42 % af danske forældre har prøvet den omdiskuterede ’Godnat og sov godt’-metode, hvor man ved puttetid lader barnet græde i et stigende antal minutter, før man går ind og trøster det. Men hvad siger forskningen egentlig om denne metode? Få svaret her!

'Godnat og sov godt'-metoden

 
Godnat og sov godt’ er en storsælgende bog om søvntræning, der er skrevet af den spanske læge Eduard Estivill og journalisten Sylvia de Béjar. Den præsenterer en puttemetode, hvor forældrene skal forlade værelset, inden barnet falder i søvn.
 
Når barnet begynder at græde, skal forældrene vente med at gå ind til barnet, indtil x antal minutter er passeret, hvorefter tidsintervallet gradvist øges. 
 
 
Ifølge bogen skal børn kunne sove 11-12 timer i træk om natten allerede ved 7 måneders alderen, og gør de ikke det, skal de lære det ved denne metode, som også kaldes for ’Cry It Out’ (C.I.O.). Forfatterne hævder, at den virker i 96 % af tilfældene. 
 
10 tricks til at få baby til at sove
 
'Godnat og sov godt'-metode kan skade barnets evne til at regulere sine følelser
 
En undersøgelse, som YouGov foretog for avisen 24timer i 2012, viste da også, at hele 42 % af de danske forældre prøvet 'Godnat og sov godt'-metoden, og at mange finder metoden aldeles effektiv. 
 
Andre synes derimod, at den er direkte brutal. Det gælder bl.a. cand.psyk. Diana Kløvedal, som i et indlæg på hjemmesiden familiefilosofi.dk redegør for sin opfattelse af bogen:  
 
- Udviklingspsykologer er i dag bekymrede over denne metode, da den nyeste forskning viser, at metoden kan have alvorlige konsekvenser for barnets videre udvikling. Estivill & Béjar mener, at barnet, hvis det udsættes for konsekvent søvntræning, med tiden kan lære at berolige (regulere) sig selv. Og derfor kan barnet lære at falde i søvn uden hjælp fra forældrene. Men postulatet er absurd ud fra den viden, vi i dag har om barnets hjerne. Det er nemlig et umuligt krav at stille til det lille barn, skriver hun og uddyber:
 
Få din baby til at sove med De 5 S'er
 
- Yngre børn kan ikke regulere sig selv. Igennem C.I.O. søvntræning kan man betinge barnet, så det lærer at holde op med at græde, men det er ikke en indikation på, at barnet har lært at regulere sig selv. Tværtimod. Barnet er stadig stresset – både på et psykologisk og fysiologisk plan. Barnet erfarer hurtigt, at det ikke hjælper at kalde på sine forældre – og det ikke kan få den nødvendige og vigtige hjælp til at emotionsregulere. Paradoksalt nok kan længerevarende C.I.O. søvntræning have den konsekvens, at barnets evne til emotionel selvregulering kan blive forringet som voksen. 
 
 
'Godnat og sov godt'-metode kan skade barnets nervesystem
 
Ved længerevarende brug kan ’Godnat og sov godt’-metoden faktisk ligefrem skade barnets nervesystem, advarer Diana Kløvedal:
 
- Barnets hjerne er det første år meget følsom og i en eksplosiv vækst. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at der dannes for mange toksiner, hvilket kan være tilfældet, når man systematisk lader barnet græde alene i længere tid. Forældrene skal respondere på deres gråd og forsøge at trøste/regulere dem – selv om det ikke altid lader sig gøre med det samme. Det er naturligt og en vigtig del af vores biologi. Bliver barnet efterladt alene til at græde længerevarende, og barnets kontaktforsøg ignoreret i forløbet, kan det have den konsekvens, at barnets nervesystem lukker ned, fordi der dannes for mange stresshormoner og toksiner i hjernen. Barnet kan således stadigt være stresset, selv om det ikke længere græder ved indsovning. Barnet kan få en erkendelse af, at det ikke bliver hørt og langsomt lære ikke at udtrykke sine behov. Længerevarende C.I.O. kan ligeledes skade den vigtige tilknytning mellem mor og barn. At lade barnet græde længerevarende, uden at respondere på gråden, kan potentielt føre til senere psykiske vanskeligheder.
 
Søvntrick storhitter: Får baby til at sove på under 1 minut!
 
Her er den bedste søvnmetode
 
Men hvad skal man så gøre som forælder, hvis man vil lære sit barn at sove? Diana Kløvedal har selv følgende bud:
 
- Den eneste måde, hvorpå et lille barn lærer at regulere sig selv, er ved at omsorgsgiveren trøster det, holder om det og giver det hud mod hud-kontakt. Den bedste måde, man kan ’søvntræne’ sit barn på, er ved at give barnet de mest optimale og trygge rammer. Praktisér sikker samsovning med dit barn, respondér på barnets signaler, og hjælp barnet med at regulere sig selv. Trygge og velregulerede børn vil med tiden begynde at sove trygt igennem om natten. Giv barnet så meget fysisk kontakt som muligt. Jo mere omsorg man giver barnet i de tidlige år, og jo mere man hjælper barnets umodne hjerne med at regulere, jo bedre udvikles hjernen. Barnet vil da udvikle empati, en grundlæggende tillid til sig selv og omverdenen samt en høj social intelligens, slutter hun.
 
 
Se også:

Her er den bedste måde at få dit barn til at falde til ro

I disse perioder sover baby mere uroligt

Derfor vågner dit barn stadig om natten

Andre bøger om babys søvn:
"Børns søvn - din lille sovetryne" af Vibeke Manniche. Set til 177,95 kr. Køb bogen HER >>

"Sov Igennem Uden Gråd" af Elizabeth Pantley. Set til 180,95 kr. Køb bogen HER >>

 

7  søde sengerutiner for større børn:

7 søde sengerutiner - der virker!

 

Læs mere om: