Mad og pleje

Lær dit barn at spise (næsten) alt fra første skefuld

Skjul grøntsagerne, krydr maden og snig en sød pære i kartoffelmosen. Alle kneb gælder, når dit barn skal lære at spise varieret.

Kartoffelmos med broccoli og pære. Pæren giver den klassiske kartoffelmos en god sød smag, som de færreste børn kan stå for.
Blendet kartoffelmos er sej. Mos derfor kartoffelmosen med en gaffel eller purér den igennem en sigte frem for at blende den.

Mos med avocado, banan og revet æble. De tre ingredienser supplerer hinanden godt.

Amagermad som mellemmåltid. Smør et stykke rugbrød med smøreost, læg lidt hakkede æbler, abrikoser eller vindruer på, og slut af med et stykke franskbrød øverst. Brug maden som sund snack.

Suppe af grøntsager, som du purerer. Tag for eksempel kartofler, porrer og broccoli, og krydr med for eksempel timian eller basilikum og hvidløg. Rodfrugter er også velegnede til suppe, men den skal være ret tyk, for at dit barn får energi nok.

Camoufler grøntsagerne. Riv for eksempel gulerødder ned i frikadellefarsen, eller blend persillerod i kartoffel-porre-suppen.

Smag babys mad til med både noget surt (citron eller hvidvinseddike), noget sødt (pære, æble, melon) og noget bittert (hvidløg og krydderurter). Men undgå så vidt muligt salt.

Frem med krydderierne. Det er en skrøne, at babyer ikke kan tåle krydderier. Vær ikke bange for at krydre maden, hverken mens du ammer, eller når du skal lave den første mad til dit barn.

Kilde: Ernærings- og husholdningsøkonom Kirsten Mikkelsen Ravnbøl.


Få babymos og babygrød sendt direkte til døren >> Se mere her

Artiklen indeholder affiliate-link


Læs mere:
Kan en baby leve af majsgrød og nullermænd?
Er der vitaminer nok i dit barns mad?
Opskrifter på retter, der skjuler grøntsagerne