Mad og pleje

Det er ikke lige fedt

Hvor meget fedt har dit barn brug for?

Dit barns behov for fedt ændrer sig i løbet af opvæksten. Her er nogle tommelfingerregler:

0-½ år:
Cirka 50 procent og ikke mindre end 35 procent af energiindtagelsen bør stamme fra fedt. Og det er indrettet så smart, at modermælk fra naturens side indeholder den helt rigtige energimængde og fordeling af næringsstoffer. Modermælkserstatning indeholder også de næringsstoffer (energi, vitaminer og mineraler), som spædbarnet har brug for fra fødslen og det første halve år.

½-1 år:
35-45 procent af energiindtagelsen skal udgøres af fedt. Tilsæt en god teskefuld smør eller olie til barnets grød eller mos. Det gælder dog ikke industrifremstillet babymad og grød lavet udelukkende på modermælkserstatning eller modermælk.

1-3 år:
Energiindtagelsen fra fedt bør ligge på ca. 25-30 procent. Er der brug for et ekstra energitilskud, så kom sunde fedtstofferi maden, for eksempel olivenolie.

Over 3 år:
Energiindtagelsen fra fedt bør ligge på ca. 25-30 procent.Skær ned på det mættede fedt, som primært fås fra animalske produkter, for eksempel kød, ost og mælk.

Kilde: Kost og sundhed af Martin Kreutzer

Læs også:
Sund mad til dit barn
Spar på saltet til den lille
Mælk
Vil ikke spise normal mad
Fedtstof i maden

Læs mere om: