Baby

Kend reglerne for børn i bilen

Hvad siger loven egentlig? Få styr på dit barns sikkerhed i bilen, og undgå klip i kørekortet

• Det er førerens ansvar, at børn er korrekt spændt fast i bilen under kørsel. Ellers koster det klip i kørekortet.

• Alle børn under tre år eller under 135 centimeter skal benytte godkendt sikkerhedsudstyr (babylift , autostol, selepuder), der passer til størrelse og vægt.

• Det er forbudt at placere et barn i en bagudvendt autostol foran en airbag, der er aktiveret. Men stol ikke på elektronikken, børn hører til på bagsædet.

• Godkendt udstyr er E-mærket udstyr med mindst ECE-R44 03-mærkning. Alle andre godkendelser blev annulleret i 2008.

• Hvis en bil er så gammel, at den ikke har sikkerhedsseler installeret, må et barn under tre år ikke tages med i bilen.

• Fra 1. maj 2009 må der kun transporteres så mange personer i bilen, som der er siddepladser med sikkerhedsudstyr. Tænk på det, hvis I skal købe ny bil.

• Er der ikke plads på bagsædet til sikkerhedsudstyr til et tredje barn, kan det tredje barn over tre år nøjes med en sikkerhedssele. Der skal være trepunktsseler til alle passagerer i alle nye biler.

Læs også:
Køb en sikker autostol
Hvornår må barnet sidde foran i bilen?

Læs mere om: