Annonce
Barn
Baby

Derfor har dit barn brug for D-dråber

Selvom modermælken indeholder D-vitamin, er det vigtigt, at du giver din baby et tilskud. Mangel på D-vitamin kan nemlig skade babys knoglevækst. Men har du styr på, hvordan du bedst giver din baby D-vitamin?

Advertisement

 

Dit barn får mange gode ting fra modermælken, deriblandt D-vitamin. Og det er jo dejligt, når vi gerne vil give vores børn en naturlig start på livet. Men på trods af det anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du giver dit barn D-vitamin fra 14 dage efter fødslen indtil toårsalderen. Men når din baby bliver ammet og på den måde får vitaminet naturligt, hvorfor er det så lige, at et tilskud af D-vitamin er så nødvendigt for dit barn?

Det har faktisk stor betydning, om du giver dit barn et tilskud af D-vitamin eller ej. Spædbørn får nemlig ikke nok D-vitamin naturligt. D-vitamin er vigtigt for spædbarnets knogler, fordi det hjælper kroppen med at optage kalk fra kosten i tarmen, og mangel på D-vitamin vil få kroppen til at hente kalken fra knoglerne i stedet.

 

Hvorfor skal spædbørn have ekstra D-vitamin?

Får din baby ikke D-vitamin nok, kan det påvirke knoglevæksten. Vi får D-vitamin fra vores kost og fra solen. For eksempel er fede fisk, æggeblomme og kød kilder til vitaminet, og tilbringer vi tid under solens stråler, danner vores hud selv D-vitamin.

Spædbørns hud er ekstra sensitiv over for sol, og derfor anbefales det, at du holder dit barn ude af solens stråler. Fordi børn vokser hurtigt, deler deres celler sig hele tiden, og derfor påvirkes de meget let af UV-strålerne. Derfor har du sikkert også selv en babysolcreme med høj faktor stående i skabet.

Især hvis dit barn har mørk hud eller for det meste går i lange bukser, lange ærmer og tørklæder, bør du give ham eller hende et tilskud af D-vitamin hele barndommen. Det er, fordi solen er vores vigtigste kilde til D-vitamin, og en mørk hud danner mindre D-vitamin end en lys hud.

 

Hvordan giver du dit barn D-vitamin?

Ammer du din baby, giver du naturligt en mængde D-vitamin videre. Tager du selv et tilskud af D-vitamin øger du også dit barns niveau af D-vitamin. Men selvom du spiser en del fisk og selv tager tilskud af D-vitamin, mens du ammer, vil modermælken højst sandsynligt ikke indeholde tilstrækkeligt med D-vitamin til at dække dit barns behov.

Sundhedsstyrelsen anbefaler et tilskud på 10 mcg vitamin-D dagligt fra barnet er 14 dage til 2 år. Børn under halvandet år må på grund af risikoen for fejlsynkning ikke få tabletter. Derfor giver man i stedet spædbørn D-dråber, som kan blandes på en ske med lidt modermælk eller modermælkserstatning. Bland det ikke i sutteflasken. Når barnet bliver ældre, kan du blande dråberne i maden.

Er dit barn over halvandet år, kan du give ham eller hende en tyggetablet med D-vitamin. Når du skal finde ud af, hvilket produkt der passer til dit barn, så spørg sundhedsplejersken til råds.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Apotek.dk, NetDoktor, Videnskab.dk

 

Lactocare Baby

Lactocare Baby er D-dråber, som indeholder både mælkesyrebakterier og den anbefalede dosis D-vitamin til børn i alderen to uger til 24 måneder. Du kan finde Lactocare Baby på apoteket, eller se mere på Lactocares hjemmeside