
Upside down kirsebærkage
25. juli 2011Upside down kagen bages med fyldet i bunden, men ved servering vendes den rundt på fadet, så det lækre fyld er øverst.
Upside down kirsebærkage (TID: 30 min. + bagning)
Ingredienser
Fyld: Kagen: 50 g smør½ dl brun farin
2 tsk balsamico
6 dl kirsebær
3 dl hvedemel
½ dl majsmel
2 tsk bagepulver
½ tsk fint salt
50 g smør
2 dl sukker
2 store æg
1 tsk vaniljeessens
1 dl sødmælk
Fremgangsmåde
Opvarm ovnen til 175 grader.
Fyldet - eller toppen om du vil - tilberedes først: Vælg en form, der kan tåle varme. Anbring den på komfuret og bland smør, brun farin og balsamico. V
arm fadet op og rør, indtil smørret er smeltet, og sukkeret opløst.
Udsten kirsebærrene, gerne med udstener, så bærret forbliver helt, eller halver dem og fjern stenene.
Kom dem i smør/sukker-blandingen og bring det i kog. Alternativt kan alt dette gøres i en gryde, hvorefter det hældes over i et ovnfast fad.
Bland de to slags mel, bagepulver og salt i en skål. I en anden skål piskes smør og sukker.
Del æggene og tilsæt blommerne én ad gangen, mens der piskes.
Tilsæt vaniljeessens og melblanding sammen med mælk.
Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen.
Fordel dejen over kirsebærrene og bag kagen i ovnen i 45 min.
Afkøl kagen i 5 min., løsn den i kanten med en kniv.
Læg serveringsfadet over formen, vend rundt og ryst lidt, så kagen løsner sig fra bunden.
Lækre opskrifter med søde kirsebær
Grillede lammekoteletter
med kirsebærsauce Salat med
varm gedeost Ricottapandekager
med bærsauce
Is-dessert med
to søde saucer Ostekage med
kirsebær Upside down
kirsebærkage