
Mad
Salat med bulgur, æbler og mynte
7. september 2017af Kristine Høeg
Foto: Line Falck.
Salat med bulgur, æbler og mynte
Fyldig og lækker salat med bulgur, æble og mynte
4-6 pers.
Tid: 30 min.
250 g bulgur
100 g mandler
Et bdt. mynte
Et bdt. bredbladet persille
2-3 æbler
Dressing:
2 spsk. olivenolie
2 spsk. honning
2 spsk. æblecidereddike
Tilbered din salat sådan her:
Kog bulguren til din salat efter anvisningen på pakken.
Mens bulguren koger, rister du mandlerne på en tør pande og hakker dem groft.
Ryst ingredienserne til dressingen sammen i et glas med låg.
Snit mynte og bredbladet persille fint. Skær æblerne i små tern.
Vend mandler, krydderurter, æbler og dressingen i den lune bulgur. Lad salaten stå og trække 10 min., inden du serverer den.