Mad

Sådan undgår du madspild

Vi smider alt for meget mad væk på grund af dårlig planlægning. Her får du 10 tips til at undgå unødig madspild



1. Lær at lave mad af resterne.

2. Planlæg dine indkøb hjemmefra, tag huskeseddel med, køb kun det ind, du har brug for.

3. Pas på mængderabatter a la: "Køb tre for tos pris" (får os ofte til at købe mere, end vi har brug for).

4. Lad være med at kassere et stykke frugt, fordi det er lidt rynket eller stødt. Skær det kedelige af, og brug resten af frugten til f.eks. smoothies.

5. Tjek køle- og køkkenskabe, før du køber ind, og stil de ældste varer forrest.

6. Sæt tydelig dato på mad, du fryser ned.

7. Tøm emballagen helt, før du smider den ud. Op til 25 % af alt madspild skyldes uhensigtsmæssig emballage. Så stil ketchuppen på hovedet, og klip remouladen op.

Få lette og lækre madplaner, hver uge på femina.dk

8. Stil kun den mængde mad, der bliver spist, på bordet. Køl eller frys hurtigt ekstra portioner, så holder det sig bedre.

9. Skyl grøntsagerne i stedet for at "skære dig ind til det rene" på f.eks. salat, kål og lignende.

10. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal opbevare en vare, så den holder sig bedst, så spørg i butikken - det er ikke pinligt!

Find mere information og opskrifter på restemad på:
stopspildafmad.dk og madspild.net

Læs mere om: