
Pærekage med vanilje og karamel
16. september 2010
3 pærer
KARAMEL:
150 g sukker
2 dl kogende vand
lidt citronsaft
DEJ:
3 æg
150 g sukker
korn af ½ stang vanilje
1 tsk. flydende vanilje
150 g mel
200 smeltet smør
ENDVIDERE:
1 smørsmurt form, 24 cm i diameter
Lad sukkeret til karamellen smelte langsomt i en gryde, og hæld kogende vand på (pas på, det ikke sprøjter på dig, brug evt. et grydelåg som skjold). Tilsæt citronsaft, og kog karamellen, til den er smeltet og jævn - det tager ca. 6 minutter. Stil det til side, og lad det afkøle let.
Pisk æg og sukker sammen med en gaffel, til det er skummende og hvidt. Tilsæt vaniljekorn, flydende vanilje, mel og smør, mens du pisker (stadig med gaffel). Skær pærerne i 1 cm tykke skiver på langs, og fordel dem i bunden af formen. Hæld karamellen over, og hæld til sidst dejen over.
Bag kagen i vandbad ved 180° i 30-40 minutter. Lad den afkøle let, og vend kagen ud på et fad, så pæreskiverne er på toppen af kagen.
RELEVANTE LINKS


