
Mad
Pærecrumble med marcipan og kanel
30. oktober 2017af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Crumbledejen skal bare lige smuldres sammen med ingredienser, du sikkert allerede har i køkkenet i forvejen. Nemt! Her får du opskriften på pærecrumble med marcipan og kanel
Pærecrumble med marcipan og kanel
Tid: 15 minutter. Bagetid: 30 minutter Antal personer: 6 DET SKAL DU BRUGE 8-10 små pærer 2 spsk. flormelis SMULDREDEJ 200 g hvedemel 200 g koldt smør 100 g marcipan 75 g sukker 2 tsk. kanel
TIL SERVERING cremefraiche 18 % PRØV OGSÅ: Crumble med æble og hasselnødder
Opskrift - sådan laver du pærecrumble med marcipan og kanel
1. Tænd ovnen på 180°. Skræl pærerne, skær bunden af, og fjern kernehuset nedefra med en lille skarp kniv. Sæt pærerne i et smurt ovnfast fad. Sigt flormelis over. 2. SMULDREDEJ: Smuldr mel, smør, marcipan, sukker og kanel sammen til en grynet blanding. Fordel smuldredejen over og ved siden af pærerne. 3. Bag crumblen i ovnen i 25-30 minutter, til den er gylden. Afkøl let, og servér med cremefraiche. Tip: Du kan sagtens bruge for eksempel æbler eller blommer i stedet. PRØV OGSÅ: Strudel med pære og chokolade