
Tænd ovnen på 180 grader.
Læg bagepapir i bunden af en springform, diam. 20-22 cm, og smør kanterne.
Bunde til rugbrødslagkage: Del æggene i blommer og hvider. Pisk sukker og æggeblommer hvide med en elpisker.
Tilsæt fintrevet rugbrød, kakao, kartoffelmel, bagepulver og finthakkede nødder.
Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen ad flere omgange.
Fordel dejen i springformen, og bag kagen i ovnen i ca. 45 min. Lad den køle af, og del den i 2 bunde.
Pisk fløden til blødt skum. Hak chokolade og nødder groft. Læg bundene sammen med halvdelen af flødeskummet, og fordel resten på toppen af rugbrødslagkagen, der pyntes med chokolade og nødder. Servér straks.
LÆS OGSÅ: Lagkage med tiramisu
Tip til din rugbrødslagkage
Smør et tyndt lag kirsebær- eller solbærsyltetøj på bundene, før du lægger din rugbrødslagkagen sammen med flødeskummet.
PRØV OGSÅ: Hjemmelavet øllebrød med vaniljecreme