
Mørbradgryde med gulerodssalat og ovnstegt røsti
19. januar 2017Mørbradgryde med gulerodssalat og ovnstegt røsti
Tid: 30 minutter. Kogetid: 15 minutter. Ovntid: 45 minutter
Antal personer: 4
DET SKAL DU BRUGE
1 svinemørbrad a ca. 650 g
500 g champignoner
2 løg
1 dl hvedemel
4 spsk. olivenolie til stegning
5 dl bouillon
½ bundt frisk timian
salt og friskkværnet peber
OVNSTEGT RØSTI
1 kg kartofler
250 g knoldselleri
½ tsk. salt og friskkværnet
peber
3 spsk. olivenolie
GULERODSSALAT
4 gulerødder
2 spsk. olivenolie
2 spsk. æbleeddike
salt og friskkværnet peber
20 kapersbær
TIL SERVERING
2 stilke persille
2 stilke timian
Opskrift - sådan laver du mørbradgryde med gulerodssalat og ovnstegt røsti
1. OVNSTEGT RØSTI: Tænd ovnen på 200°. Skræl kartofler og knoldselleri, og riv dem groft. Pres væden fra med hænderne.
2. Bland de revne kartofler og selleri med salt og peber. Læg bagepapir på en bageplade, og smør papiret med halvdelen af olien. Fordel røstiblandingen oven på papiret, og form den som en flad og fast firkant. Dryp med resten af olien, og steg røstien i ovnen i 45 minutter, til den er flot gylden.
3. Afpuds mørbraden for fedt og sener, og skær den i 2 cm tykke skiver. Rens champignonerne. Pil løg, og skær dem i skiver. Vend kødet i mel, og brun det i halvdelen af olien i en gryde. Læg kødet til side. Brun løg og champignoner i resten af olien i gryden. Tilsæt bouillon og timian, og kog op. Tilsæt kødet, og lad det simre i 15 minutter. Krydr med salt og peber.
4. GULERODSSALAT: Skræl gulerødder, og skær dem i lange strimler med en skrællekniv. Rør olie og eddike sammen, og vend gulerødderne heri. Smag til med salt og peber, og drys kapersbær over.
5. SERVERING: Skyl og hak persillen. Servér mørbradgryden med gulerodssalat og røsti. Drys med hakket persille og timian.
Leder du efter en god, klassisk mørbradgryde? Vores søstersite SPIS BEDRE har en af de lækreste og mest populære opskrifter på mørbradgryde med grøntsager. Det er en varm anbefaling herfra!