
Marengs med citronsauce og kiwi
5. januar 2009(8 pers.) TID: 30 min. + bagetid + køletid
Citronsauce:
2 dl piskefløde
1 dl sødmælk
6 store æggeblommer
3 spsk sukker
3 spsk friskpresset citronsaft
2 tsk fintrevet citronskal
Marengs:
3 æggehvider
180 g sukker
3-4 kiwier
Lidt revet citronskal
Varm piskefløde og mælk op til lige under kogepunktet og fjern gryden fra varmen.
Pisk æggeblommer og sukker sammen i en skål og tilsæt lidt efter lidt den varme fløde/mælkeblanding.
Kom saucen tilbage i gryden og lad den simre over mellem varme - rør hele tiden og pas på, at det ikke koger. Når saucen tykner - det tager ca. 3 min. - fjernes gryden fra varmen. Rør citronsaft og -skal i. Hæld saucen i en skål, lad den køle af og stil den i køleskabet, indtil den skal bruges.
Varm ovnen op til 100 grader.
Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukkeret 2 tsk ad gangen, indtil massen er helt stiv og sej.
Fyld marengsmassen i en sprøjtepose. Beklæd en bageplade med bagepapir. Sprøjt marengsmassen rundt i en spiral på pladen, til der dannes toppe, hver med en diameter på 8-9 cm. Bag dem i ovnen i 1 time. Marengs skal køles af i ca. 2 timer, før de bruges.
Når retten skal serveres, lægges et tyndt lag citronsauce på 6 flade tallerkener. Stil en marengs i midten af hver og pynt med skiver af skrællet kiwi.
TIP: Hvis det er sæson for bær, kan man bytte kiwierne ud med fx friske hindbær eller jordbær.