Mad

Madplan: Små grove tomatpizzaer

Ugens onsdagsopskrift er små grove tomatpizzaer. Få opskriften her





Små grove tomatpizzaer til 2 personer

25 g gær
2½ dl lunet vand (37°)
2 tsk. salt
1 tsk. sukker
¼ dl olivenolie
250 g groft mel, f.eks. rugmel
100-150 g hvedemel
lidt mel til udrulning

ENDVIDERE:
olivenolie
1 dl mosede tomater
1 fed hvidløg, presset
salt og peber
250 g frisk mozzarella
200 g cherrytomater, halverede
100 g sorte oliven
plukket basilikum
olivenolie
salt og peber
revet parmesan

Rør gæren ud i lunet vand. Tilsæt salt, sukker og olivenolie. Rør alt rugmelet i, og hvedemel efter behov. Lad dejen hæve et lunt sted i 30-45 minutter.

Tænd ovnen på 250°.

Del dejen i 4 stykker, og rul hvert stykke dej ud til små tykke pizzabunde. Pensl bundene med olivenolie. Rør mosede tomater med hvidløg, salt og peber, og fordel saucen på pizzaerne. Top med ost, og bag pizzaerne i den varme ovn i ca. 20 minutter, eller til de er gyldne og gennembagte.

Vend imens tomater, oliven og basilikum med olivenolie, salt og peber. Top de varme pizzaer med tomatsalat og revet parmesan, og servér straks.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER



Mandag

Tirsdag

Torsdag

Fredag