Mad

Madplan: Lammekoteletter med aubergine i tomat

Ugens fredagsopskrift er lammekoteletter med aubergine i tomat. Få opskriften her





Jeg elsker de små lammekoteletter skåret af krone. Kan du ikke finde dem, så bare brug de lammekoteletter, du kan få fat på

Lammekoteletter med aubergine i tomat til 2 personer (35 min.)

1½ dl basmatiris
olivenolie
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakkede
1 tsk. gurkemeje
salt
5 dl grøntsagsbouillon

AUBERGINE & LAM:
1 aubergine i terninger
olivenolie til stegning
3 fed hvidløg i tynde skiver
4-5 dl mosede tomater
salt og peber
4-6 lammekoteletter
olivenolie
1 håndfuld oregano

Skyl risene, og sautér dem i olivenolie i en varm gryde, uden at de tager farve. Kom løg og hvidløg ved, og sautér igen i et par minutter. Stadig uden at noget tager farve. Kom gurkemeje og bouillon på, og lad risen koge mør under omrøring. Smag til inden servering.

Steg auberginen i olivenolie på en varm pande - den må gerne blive gylden. Kom hvidløg og mosede tomater ved, og lad det simre i 15 minutters tid. Smag til.

Steg koteletterne i olivenolie, og krydr med salt og peber.

Servér ris, aubergine og lammekoteletter med et drys frisk oregano.

TIP: Tilbehøret er også skønt til svinekød.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER



Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag