Mad

Madplan: Auberginebøf asian style

Ugens onsdagsopskrift er auberginebøf asian style. Få opskriften her





Super syndige auberginebøffer med skøn karrysauce! Ikke engang en kødelsker brokker sig!

Auberginebøf asian style til 2 personer (30 min.)

1 løg, hakket
3 fed hvidløg, hakkede
1 æble, revet
olie til stegning
1 spsk. karry
1 tsk. gurkemeje
4 dl grøntsagsbouillon eller vand
2 dl græsk yoghurt 10 %
salt

ENDVIDERE:
1 aubergine i 1 cm tykke skiver
lidt hvedemel
1 æg, pisket
2 dl pankorasp eller grov rasp
olie til stegning
flagesalt

TILBEHØR:
kogte ris, gerne fuldkornsris
plukket koriander
hakkede peanuts
gari (sushi-ingefær)

Sautér løg, hvidløg og æble i lidt olie i en varm gryde. Kom karry og gurkemeje på og derefter bouillon eller vand. Lad saucen simre i 10 minutter under låg. Blend saucen med en stavblender. Kom yoghurt i, og smag den til med salt.

Vend aubergine-skiverne i mel, æg og rasp. Steg dem i rigeligt olie ved middelhøj varme, til de er gyldne og møre, ca. 3-4 minutter i alt. Lad dem dryppe af på en rist, og drys med salt.

Servér auberginebøfferne med kogte ris, koriander, peanuts og gari.

TIP TIL TORSDAG: Hvis du ruller din mørbrad stramt i film dagen før brug, får du fine, ensartede bøffer.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER



Mandag

Tirsdag

Torsdag

Fredag