https://imgix.femina.dk/media/article/1444-krydderkage-med-rosiner.png
Mad

Krydderkage med rosiner og valnødder

5. november 2014
af Redaktionen
Skøn og smagfuld krydderkage. Pynt evt. kagen med sigtet flormelis eller et hjerte af glasur og rosiner

Krydderkage med rosiner og valnødder til 8 personer

De fleste elsker krydderkage. Og krydderkage er da også den perfekte kage til hverdag og weekend. Du kan komme alverdens krydderier i en krydderkage og du kan også pynte kagen med en lækker ostecreme . Opskriften her er nem og hurtig at bage - så er det bare at vente på at den køler af, så du kan sætte tænderne i den.

INGREDIENSER TIL KRYDDERKAGE 2 dl vand 150 g rosiner 200 g smør 375 g hvedemel ½ tsk. salt 1½ tsk. natron 1 tsk. bagepulver 250 g sukker 1 tsk. kanel 1 tsk. stødt ingefær 1 tsk. kardemomme 2 æg 100 g valnødder 1 hjerteformet bageform eller en lille bradepande (25 x 35 cm)

Opskrift - sådan laver du Krydderkage med rosiner og valnødder

1. Tænd ovnen på 200°. Beklæd bageformen med bagepapir. Kog vand, rosiner og smør sammen i en lille gryde, til smørret er smeltet. Afkøl i 5-10 minutter. 2. Rør alle de tørre ingredienser sammen i en stor skål. Tilsæt smørblandingen, og rør det sammen til en jævn dej. Pisk æggene let sammen, og rør dem i dejen. Vend grofthakkede valnødder i. Fordel dejen i formen, og bag kagen i ovnen i 35-40 minutter. Tjek med et grillspyd eller lignende, om kagen er gennembagt. Lad den afkøle i formen på en bagerist. PRØV OGSÅ: Mørk chokoladekage med pærer og ingefær

Læs også