
Hurtigt rugbrød
5. september 2012Udstyr: Bageform, 1½ l
DEJ:
150 g stenformalet,
fintsigtet hvede- eller speltmel
110 g stenformalet fuldkornshvede- eller -speltmel
75 g stenformalet, fintsigtet rugmel
100 g stenformalet fuldkornsrugmel
30 g knækkede rugkerner
30 g knækkede hvedekerner
30 g sesamfrø
30 g hørfrø
10 g salt
10 g økobagepulver
60 g (2½ spsk.) maltsirup
300 g (ca. 3 dl) økokærnemælk
200 g (ca. 2 dl) vand
PYNT:
sesam- og hørfrø
Forvarm ovnen til 175° ved almindelig varme.
Bland alle tørre ingredienser. Tilsæt kærnemælk, vand og sirup, og rør eller pisk dejen godt sammen.
Hæld dejen i den smurte form. Glat overfladen; snit den, og pynt den derefter med lidt sesam- og hørfrø. Sæt formen på næstnederste ribbe i den varme ovn, og bag brødet i godt 1¼ time.
Tag straks brødet ud af formen. Lad det køle lidt af på en bagerist, og svøb det derefter i et klæde. Lad det blive helt koldt, før du skærer af det.
RELEVANTE LINKS



