Hovedretter

Tre lækre småretter

Det er dejligt at spise sammen, også uden at man skal stå i køkkenet i timevis. Invitér et par venner, og sæt lidt lækre ting på bordet, der smager godt og ser indbydende ud. Retterne passer fint sammen, men kan også bruges hver for sig som forret eller frokostret. Velbekomme!

RØGET LAKS MED RADISECREME
Køb en røget laks af god kvalitet. Prisen fortæller dig, hvad du skal undgå, og du kan tydeligt smage forskel. Lav en mild creme af fløde og radiser, hvor lime eller citron gør den tyk og cremet. Det går godt til den røgede smag. Tynde skiver ristet mørkt eller hvidt brød er godt til.

 

8 fine skiver røget laks
kværnet peber
limebåde
1 dl piskefløde
lidt lime- eller citronsaft
2 bundt radiser
kørvel, dild eller purløg
TILBEHØR:
ristet flutes eller rugbrød
Rør først fløden med lidt lime- eller citronsaft. Lad det stå, til det er tyknet. Rens radiserne, og riv halvdelen groft. Pres væden af, hvis de er meget fugtige, og vend dem i fløden. Smag til med peber og evt. salt. Skær resten af radiserne i tynde skiver, og drys dem over, eller vend også lidt af dem i cremen. Anret laksen på et fad, og pynt med limebåde og friske krydderurter. Servér med ristet brød.
Rør først fløden med lidt lime- eller citronsaft. Lad det stå, til det er tyknet. Rens radiserne, og riv halvdelen groft. Pres væden af, hvis de er meget fugtige, og vend dem i fløden. Smag til med peber og evt. salt. Skær resten af radiserne i tynde skiver, og drys dem over, eller vend også lidt af dem i cremen. Anret laksen på et fad, og pynt med limebåde og friske krydderurter. Servér med ristet brød.
Opskriften er til 4 personer
 

KYLLING MED VALNØDDESAUCE
Den meget lækre valnøddesauce eller måske nærmere pesto gør virkelig noget godt for kyllingen. Den kan laves dagen før, ligesom kødet kan steges i god tid. Men har du ikke tid til forberedelser, er det hele hurtigt lavet.

2-3 kyllingebryster

1 tsk. spidskommen
1 tsk. st. koriander
kværnet peber
revet skal af 1 lille øko-citron
olie til stegning
VALNØDDESAUCE:
2 små skiver hvidt brød uden skorpe
100 g valnøddekerner
1 fed hvidløg
1 spsk. sesamolie
1-2 spsk. olivenolie
citronsaft
1 lille bdt. bredbladet persille
PYNT:
sorte oliven og persille
Lav valnøddesaucen først, så den kan få en god smag: Smuldr brødet, og hæld koldt vand over. Det skal bare lige suge det op. Knug det let. Kom det i en blender eller hurtighakker sammen med hvidløg og valnødder. Kør det, til det er ret findelt. Kom olie i lidt ad gangen, til saucen har en god konsistens, ikke for fast og ikke for blød. Hak persillen (kan også gøres i blenderen først), vend den i, og smag til med salt, peber og citron. Stil den koldt.
Dup kødet med køkkenrulle. Bland krydderier og citronskal, og gnid det på kødet. Brun fileterne i olie, og steg dem ved svagere varme i 4-5 minutter på hver side. Lad dem trække lidt eller køle helt af. Skær dem i tynde skrå skiver, og læg dem på et fad. Bred valnøddesaucen ud over, og pynt med små persilleblade og sorte oliven. Servér brød eller salat til.
Opskriften er til 4-6 personer

SKINKE-PAPAJA-SALAT
Flotte farver og skøn smag. Så enkelt kan det siges, og lige så enkelt er det at lave. Kan du få friske abrikoser, er de lækre, men ellers kan du bruge en moden mango eller papaja eller modne pærer. De har bare ikke så flot en farve, men smagen er o.k. Dressingen skal på så sent som muligt.

 

12 tynde skiver god serrano- eller parmaskinke
3-4 friske modne abrikoser (eller en moden mango, papaja eller pære)
1 lille håndfuld thaibasilikum (eller alm.)
CHILIDRESSING:
2 spsk. mild olivenolie
saft og fintrevet skal af ½-1 appelsin
¼-½ tsk. tørrede chiliflager
groftkværnet peber
TILBEHØR:
godt brød, evt. ristet med olivenolie og lidt hvidløg, eller en blandet salat af små grønne blade
Halvér abrikoserne, fjern stenene, og skær dem i både. Anret de tynde skiver skinke på et stort fad, og læg abrikoserne ind imellem. Pisk dressingen sammen, og smag den til. Den skal have en mild smag med et pikant, stærkt pift af chili. Dryp den over kød og abrikoser. Hak forsigtigt basilikummen, og drys den over til sidst sammen med kværnet peber. Servér brød og/eller salat til.
Opskriften er til 4 personer

 

Læs mere om: