Hovedretter

Thai-okse-salat med mandler og chilidressing

Ugens mandagsopskrift er thai-okse-salat med mandler og chilidressing. Få opskriften her

Thai-okse-salat med mandler og chilidressing  til 4 personer (25 min)

Mandler er særligt rige på E-vitaminer og vigtige mineraler. Og så knaser de dejligt, så spis gerne en lille håndfuld som snack hver dag!

INGREDIENSER
300 g oksebøf (entrecote)
olivenolie til stegning
salt og friskkværnet peber
½ agurk
10 små tomater
1 rødløg
1 bakke bønnespirer
1 bundt koriander
 
CHILIDRESSING
3 spsk. fiskesauce
1 limefrugt
1 spsk. rørsukker
1 fed hvidløg
1 frisk rød chili
 
SOJAMANDLER
1 dl mandler
3 spsk. sojasauce
 
TIL SERVERING
evt. brød eller kogte jasminris
 
Opskrift - sådan laver du thai-okse-salat med mandler og chilidressing
 
1. Steg bøfferne på panden i lidt olivenolie i 2-3 minutter på hver side. Krydr med salt og peber. Lad bøfferne hvile.
 
2. Chilidressing: Rør fiskesauce med limesaft, rørsukker, finthakket hvidløg og finthakket chili.
 
3. Skyl agurken, skær den igennem på tværs, og skrab kernerne ud med en ske. Snit den i tynde skiver på skrå. Skyl og halvér tomaterne. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver. Skyl bønnespirerne.
 
4. Skær de stegte bøffer i tynde skiver, og vend agurk, tomater, rødløg og bønnespirer sammen med kød og chili-dressing. Drys med plukket koriander.
 
5. Sojamandler: Rist mandlerne kort på panden med lidt soja-sauce, og drys dem ud over salaten.
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Kyllingesticks og broccolisalat med sennepsdressing - Få opskriften her

Ristet torsk med quinoasalat - Få opskriften her

Pizza med grønkål - Få opskriften her

Laks med edamamebønner og misodressing - Få opskriften her