Tacos med krydrede rejer og jordbærsalsa
Hovedretter

Tacos med krydrede rejer og jordbærsalsa

Der er skruet helt op for sommersmagen i de mexicanske tacos. Her får du opskriften på tacos med krydrede rejer og jordbærsalsa

Tid i alt: 30 min
Antal personer: 4

KRYDREDE REJER

300 g tigerrejer (fra frost, optøede)
2 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
1 tsk. paprika (gerne røget)
2 tsk. tørret oregano
1 tsk. stødt koriander
1 fed hvidløg
salt og peber

JORDBÆRSALSA

1 dåse sorte bønner
200 g friske jordbær
1 lille rødløg
1 håndfuld frisk koriander
1 limefrugt
1 spsk. olivenolie
1 tsk. honning
salt og peber

TIL SERVERING

8 små hvedetortillaer
1 hjertesalat

Opskrift - sådan laver du tacos med krydrede rejer og jordbærsalsa

 

1. KRYDREDE REJER: Pil tigerrejerne, men lad halerne sidde på. Læg rejerne i en skål, og tilsæt olie, citronsaft, paprika, oregano, koriander, presset hvidløg, salt og peber. Rør rundt, og lad rejerne marinere, mens du klargør resten af måltidet. 

2. JORDBÆRSALSA: Dræn bønnerne, og skyl dem i en sigte. Rens jordbær, og skær dem i små tern. Pil rødløg, og hak det fint. Hak koriander fint. Bland sorte bønner, jordbær, rødløg og koriander i en skål. Pres limesaft over, og tilsæt olie og honning. Vend rundt, og smag til med salt og peber. KRYDREDE REJER, FORTSAT: Steg rejerne på en varm pande, til de er gyldne og netop gennemstegte. Pas på med at stege dem for meget, så de bliver seje. 
 
3. SERVERING: Lun tortillapandekagerne. Pluk bladene af hjertesalaten, skyl og tør dem, og hak dem groft. Fyld tacos med salat, jordbærsalsa og rejer, og servér straks.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Glaseret lakseside med bagte gulerødder - Få opskriften her

Tirsdag: Kylling a la Toscana - Få opskriften her

Onsdag: Risotto med bagte og syltede radiser - Få opskriften her

Fredag: Kalvefrikassé med sommergrønt - Få opskriften her