Hovedretter
Syltet rødkål med granatæblekerner
Den hjemmelavede rødkål får et friskt løft af de sprøde rubinrøde granatæblekerner. De kan købes klar til brug i velassorterede supermarkeder. Her får du opskriften på syltet rødkål med granatæblekerner
Onsdag, 19. december 2018 - 7:10 - af Camilla Biesbjerg Markussen. Foto: Betina Hastoft.
Tid i alt: 35 min
Antal personer: 6
DET SKAL DU BRUGE
1 lille rødkål, ca. 1 kg
40 g smør til stegning
2 kanelstænger
1 stjerneanis
4 hele nelliker
1 dl koncentreret solbærsaft
1 dl lagereddike
1 dl sukker
salt og friskkværnet peber
100 g granatæblekerner
Opskrift - sådan laver du syltet rødkål med granatæblekerner
Kassér de yderste blade af rødkålshovedet. Skyl rødkålen, og snit den i ½ cm tykke strimler. Opvarm en stor gryde med smør, og tilsæt kanelstænger, stjerneanis, nelliker og rødkål. Steg i 5 minutter, til kålen falder lidt sammen. Tilsæt solbærsaft, eddike og sukker, og lad rødkålen småsimre i ca. 20 minutter. Rør i den undervejs. Smag rødkålen til med salt, peber og evt. mere sukker og eddike, så du opnår den perfekte smagsbalance – den må hverken være for sød eller for syrlig. Kassér de hele krydderier. Anret rødkålen i en serveringsskål, og drys med granatæblekerner. Servér rødkålen lun.
TIP: Rødkålen kan laves 1-3 dage i forvejen og opbevares i en lukket beholder på køl. Lun rødkålen i en gryde, og smag til en ekstra gang lige inden servering.