svampesuppe
Mad

Svampesuppe med butterdejslåg

30. januar 2018
af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
En skøn suppe hvor du banker hul på låget med din ske, og dykke ned til den brandvarme suppe. Den kan selvfølgelig også serveres uden låg og med brød til i stedet. Her får du opskriften på svampesuppe med butterdejslåg

Svampesuppe med butterdejslåg

Tid: 30 minutter. Ovntid: 15 minutter Antal personer: 4 DET SKAL DU BRUGE 3 skalotteløg 2 fed hvidløg 4 kviste timian 350 g champignoner 25 g smør til stegning 1 dl hvidvin 8 dl hønsefond 2 dl piskefløde salt og friskkværnet peber 250 g kejserhatte olie til stegning
BUTTERDEJSLÅG: 1 rulle butterdej 1 æg til pensling
PRØV OGSÅ: En rigtig lækker luksus-svampesuppe 1. Pil og hak løg og hvidløg. Pluk timian. Rens champignoner, og hak dem groft. Steg løg, hvidløg og timian i smør i en stor gryde. Tilsæt champignoner, og lad dem stege med i 5 minutter. Hæld vin ved, og lad den koge næsten væk. Tilsæt fond, og lad suppen koge i ca. 20 minutter. Blend herefter suppen direkte i gryden med en stavblender, til den er helt glat, og tilsæt fløde. Giv suppen et lille opkog, og smag til med salt og peber. Hæld suppen i ovnfaste skåle. Tænd ovnen på 180°. Rens kejserhattene, og skær dem i kvarter. Steg dem i olie på en pande i 2-3 minutter, til de har taget en smule farve, og fordel dem i suppen. 2. BUTTERDEJSLÅG: Læg et låg af butterdej på hver skål, og skær det til, så det passer. Pensl låget med sammenpisket æg. Bag skålene i ovnen i 15 minutter, og servér straks.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også