Hovedretter

Stegt kyllingebryst på krydret ris

Når man rister broccoli på en pande, får den en helt anden smag og sprødhed, end når den koges.Her får du opskriften på stegt kyllingebryst på krydret ris

Stegt kyllingebryst på krydret ris til 4 personer

Tid: 35 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE TIL STEGT KYLLINGEBRYST PÅ KRYDRET RIS
4 kyllingebrystfileter
1 spsk. karry
2 stilke timian
salt og friskkværnet peber
1 spsk. olivenolie til stegning
 
BLOMKÅL MED MAYONNAISECREME
½ blomkål
2 dl cremefraiche 18 %
1 dl god mayonnaise
1 spsk. dijonsennep
salt og friskkværnet peber
100 g mandler
 
TILBEHØR
½ broccoli
olivenolie til stegning
2 spsk. karry
300 g kogte ris
salt og friskkværnet peber
 
 

Opskrift - sådan laver du stegt kyllingebryst på krydret ris 

 
1. Stegt kyllingebryst: Krydr kyllingefileterne med karry, timian, salt og peber. Steg dem i olie på en (grill)pande, til de er gennemstegte.
 
2. Blomkål med mayonnaisecreme: Skær blomkålen i små buketter, og del dem i halve. Kog dem i saltet vand i 4 minutter, og afkøl i koldt vand. Rør cremefraiche med mayonnaise og sennep, og smag til med salt og peber. Rist mandlerne let på en tør pande, og hak dem groft. Vend blomkålen i mayonnaisecremen, og drys med mandler.
 
3. Tilbehør: Skær broccoli i mindre stykker, og steg dem i olie på en pande. Varm en anden pande op med lidt olie, og rist karryen i olie. Tilsæt de kogte ris, og lad dem stege under omrøring. Krydr med salt og peber.
 
4. Servering: Anret kyllingefileterne oven på risene, og servér med ristet broccoli og blomkål med mayonnaisecreme.
 

 

Læs mere om: