Hovedretter

Sprødstegt fisk på dildkål

Dampet spidskål i en mild dildfløde er en skøn bund til stegt fisk. Kålen skal ha’ lidt bid, så lav den lige før, den skal spises

(2 personer)
2-4 stykker fisk uden ben, men med skind (f.eks. rødfisk, sandart eller hornfisk)
1-2 spsk. olie
10 g smør
salt og kværnet peber
1 spidskål
1 bdt. forårsløg
1-2 dl friske ærter (eller fine frosne)
15 g smør
1 dl piskefløde
saft af ½ citron
1 bdt. dild
evt. karry fra kværn (se på krydderihylden)
Gør fisk og grøntsager klar, og tilbered dem samtidig: Dup fisken helt tør, og drys med salt. Steg den i ca. 4 minutter på skindsiden i en blanding af smør og olie. Vend, og steg i 1 minut på kødsiden. Flæk kålen, og skær stokken væk. Del resten i brede strimler eller tynde både. Skær løgene i skrå stykker med alt det grønne. Smelt smørret i en bred gryde eller pande, og damp kålen i 2 minutter. Drys løg og ærter over, og hæld fløden ved. Damp igen i 2-3 minutter. Pres citron ud over det hele, og drys med salt, peber og klippet dild. Sluk. Fordel grøntsagerne i to dybe varme tallerkener, og anret fisken ovenpå. Drys evt. med lidt karry fra kværn til sidst.

RELEVANTE LINKS

Hvid chokolade-
mousse med
jordbær
Madplan til
hele ugen
Gæstemiddag:
Suppe, steg og
is - aisan style
Læs mere om: