Hovedretter

Sprøde kyllingelår med bagte tomater, squash og kartofler

Brug gerne en grillpande til at stege squash til kartoffelsalaten, så de får flotte striber. Her får du opskriften på sprøde kyllingelår med bagte tomater, squash og kartofler

Sprøde kyllingelår med bagte tomater, squash og kartofler til 4 personer

Tid: 20 minutter. Ovntid: 40 minutter
 
 
DET SKAL DU BRUGE
4 kyllingeunderlår
4 kyllingeoverlår
1 spsk. rapsolie til ovnfadet
salt og friskkværnet peber
 
BAGTE TOMATER, SQUASH OG KARTOFLER
250 g små tomater
1 spsk. rapsolie
salt og friskkværnet peber
700 g nye kartofler
2 squash (gem ¼ til tirsdag)
saft af ½ citron
 
PYNT
4 stilke bredbladet persille
4 stilke dild
 
PRØV OGSÅ: Kyllingelår med nudelsalat
 

Opskrift - sådan laver du sprøde kyllingelår med bagte tomater, squash og kartofler 

 
1. SPRØDE KYLLINGELÅR: Tænd ovnen på 150°. Skær eller hug den yderste knogle af kyllingeunderlårene, og skub skindet lidt tilbage, så benet er frit. Fordel kyllingeunder- og -overlår i et smurt ovnfast fad, og krydr med salt og peber. Steg lårene i ovnen i 35-40 minutter, til kødet er gennemstegt, og skindet er sprødt og gyldent.
 
2. BAGTE TOMATER, SQUASH OG KARTOFLER: Skyl tomaterne, prik dem med en gaffel, og læg dem i et ovnfast fad. Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Sæt dem i ovnen sammen med kyllingelårene, og lad dem bage i 35-40 minutter. Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand. Skyl squashene, og skær dem i grove stykker på skrå. Pensl med olie, og steg dem på en (grill)pande i 2 minutter på alle sider. Bland tomater, kartofler og squash, og dryp med citronsaft og lagen fra tomaterne. Pynt med persille og dild, og servér sammen med de stegte kyllingelår.

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS OPSKRIFTER

Tirsdag: Gazpacho og carpaccio med croutoner og parmesan - Få opskriften her

Onsdag: Laks med nem hollandaise og sommergrønt - Få opskriften her

Torsdag: Gourmet-hotdogs med tomatkompot og grøn relish - Få opskriften her

Fredag: Marinerede oksespyd og bulgur med mynte og blandet grønt - Få opskriften her