rejespyd
Hovedretter

Spicy rejespyd og melonsalat med ærter

Hvis du længes efter sommer og lune grillaftener under blå himmel, er denne ret god opvarmning. Her får du opskriften på spicy rejespyd og melonsalat med ærter

Forberedelsestid: 35 min
Tilberedelsestid: 7 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

500 g tigerrejer uden skal, optøede
8 tynde bambus-grillspyd

HVIDLØGSMARINADE

1½ tsk. sambal oelek
5 spsk. olivenolie
4 spsk. fiskesauce
3 fed hvidløg
saft af ½ limefrugt

MELONSALAT

1 kantalupmelon
2 modne avocadoer
250 g friske ærter i bælg
50 g feldsalat

LIMEDRESSING

skal og saft af 1 usprøjtet lime
3 spsk. olivenolie
1 tsk. honning
1 tsk. dijonsennep
salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

groft brød

Trækketid: Mellem 2 og 24 timer

Opskrift - sådan laver du spicy rejespyd og melonsalat med ærter 

 

1. HVIDLØGSMARINADE: Knus hvidløg, og pres saft af lime. Bland alle ingredienser til marinaden sammen.
 
2. Lad halen blive på rejerne, og lad dem trække i hvidløgsmarinaden i mindst 2 timer på køl – gerne natten over.
 
3. MELONSALAT: Flæk melonen, fjern kernerne, og lav kugler af melon med et melonjern, eller skær den i tern. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i tern. Bælg ærterne. Skyl og tør feldsalat. Fordel det hele i et fad.
 
4. LIMEDRESSING: Riv skallen af limefrugten, og pres saften. Rør alle ingredienserne sammen, og vend dressingen sammen med melonsalaten.
 
5. Tænd ovnen på 250°. Sæt rejerne på spyd, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen i ca. 7 minutter, til de er gyldne og gennemstegte – undgå dog at give dem for meget, så de bliver seje. Servér med melonsalat og brød til.
 
Læs mere om: