Hovedretter

Spicy boller i karry

Alle elsker boller i karry. Denne version er lavet med en god, kraftig karry. Sæt evt. selv mere fut i ved at bruge en hidsig chili

Spicy boller i karry til 4 personer

INGREDIENSER

500 g hakket okse- eller lammekød
1 frisk rød chili (mild eller stærk)
3 cm frisk ingefær
1 løg
1 æg
2 tsk. madraskarry
2 spsk. hvedemel
salt og friskkværnet peber
olie til stegning
 
KARRYSAUCE
2 små løg
2 fed hvidløg
8 små tomater
20 g smør
2 tsk. madraskarry
3 dl kokosmælk
1½ dl hønsebouillon
salt og friskkværnet peber
 
TILBEHØR
ris, bulgur eller couscous
 
Opskrift - sådan gør du:
 
1. Rør kødet med finthakket frisk chili (husk at fjerne kernerne!), friskrevet ingefær, hakket løg, æg, karry, mel, salt og peber. Lad farsen hvile i 20 minutter.
 
2. Karrysauce: Hak løg og hvidløg ret fint. Skær tomaterne i terninger. Varm smørret godt op på en stor, flad pande (eller i en stor gryde), og rist karryen i 1-2 minutter under omrøring. Svits løg, hvidløg og tomater, og hæld kokosmælk og bouillon over. Kog saucen lidt ind, og smag den til med salt og peber.
 
3. Form små kødboller med fugtige hænder, og brun dem i olien. Ryst panden, så de får farve over det hele. Læg kødbollerne i karrysaucen, og lad dem koge færdige i saucen i 15-20 minutter.
 
4. Servér kødbollerne direkte fra panden med ris, bulgur eller couscous som tilbehør.
 

PRØV OGSÅ: Boller i karry - næsten som vor mor lavede dem

 
Læs mere om: