Speltsalat med lammekebab-kødboller og baba ganoush
Hovedretter

Speltsalat med lammekebab-kødboller og baba ganoush

Baba ganoush er en cremet auberginedip fra det mellemøstlige køkken. Får du noget tilovers, kan det bruges som fyld i en sandwich dagen efter. Her får du opskriften på speltsalat med lammekebab-kødboller og baba ganoush

Forberedelsestid: 1 t og 5 min
Tilberedelsestid: 30 min
Tid i alt: 1 t og 35 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

500 g hakket lammekød
1 løg
2 fed hvidløg
1 håndfuld bredbladet persille
1 tsk. tørret koriander
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. tørret allehånde
½ tsk. friskrevet muskatnød
1½ tsk. salt
friskkværnet peber
smør og/eller olie til stegning

SPELTKERNER

4 dl speltkerner

BABA GANOUSH

2 auberginer
1 håndfuld persille
½-1 frisk rød chili
saft af 1 citron
3 spsk. tahin
salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

½ granatæble
1 bakke blandet salat

Opskrift - sådan laver du speltsalat med lammekebab-kødboller og baba ganoush 

 
1. Pil og hak løget fint, og pil og pres hvidløget. Skyl og hak persille fint. Rør en fars af kød, løg, hvidløg og krydderier, salt og peber, og stil farsen på køl i 30 minutter.
 
2. SPELTKERNER: Kog speltkerner efter anvisningen på emballagen.
 
3. BABA GANOUSH: Tænd ovnen på 200°. Halvér auberginerne, og læg dem med skindsiden opad på en bageplade beklædt med bagepapir. Prik huller i skindet med en gaffel, og bag auberginerne i ovnen i ca. 30 minutter, til de er møre. Skrab alt kødet ud af de bagte auberginer, og kassér skindet. Skyl og hak persillen fint. Rens og hak chilien fint. Brug en gaffel og mos auberginekødet sammen med persille, chili, citronsaft og tahin i en skål. Smag til med salt og peber, og lad dippen køle helt af i køleskabet.
 
4. Form farsen til små kødboller. Steg dem i smør og/eller olie på en pande, til de er gyldne og gennemstegte.
 
5. SERVERING: Flæk granatæblet, og pil kernerne ud. Drys dem over speltkernerne, og server det til lammekebab-kødboller, baba ganoush og skyllet salat.