kødboller
Hovedretter

Spanske kødboller i krydret tomatsauce med oliven og peberfrugter

Der kan sniges utrolige mængder grøntsager ind i en tomatsauce, så tøm bare grøntsagsskuffen. Her får du opskriften på spanske kødboller i krydret tomatsauce med oliven og peberfrugter

Spanske kødboller i krydret tomatsauce med oliven og peberfrugter til 4 personer

Tid: 30 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE TIL SPANSKE KØDBOLLER
500 g hakket kalv og flæsk
1 æg
1 dl vand
1 løg
100 g hvedemel
1 spsk. paprika
salt og friskkværnet peber
 
TOMATSAUCE
1 skalotteløg
2 fed hvidløg
olie til stegning
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
½ squash
1 glas sorte oliven uden sten
1 glas god tomatsauce
1 tsk. tørrede chiliflager
1 tsk. paprika
salt og friskkværnet peber
 
TILBEHØR
4 dl perlespelt
1 spsk. paprika
 
PYNT
lidt frisk rosmarin
 
PRØV OGSÅ: Kødboller med ovnkartofler og grønkålssalat
 

Opskrift - sådan laver du spanske kødboller i krydret tomatsauce med oliven og peberfrugter 

 
1. Kødboller: Rør kød, æg og vand sammen. Pil og riv løget, og rør det i farsen sammen med mel og krydderier. Form farsen til små kødboller, og kog dem i en gryde med vand i ca. 12 minutter. Lad dem stå i vandet, til saucen er færdig.
 
2. Tilbehør: Kog perlespelt efter anvisningen på pakken. Drys med paprika.
 
3. Tomatsauce: Pil og hak skalotteløg og hvidløg, og steg dem i olie i en gryde. Skyl og rens peberfrugter og squash, og skær dem i stave eller grove tern. Steg dem sammen med løgene i gryden. Dræn vandet fra oliven, hak dem fint, og hæld dem i gryden sammen med tomatsauce. Varm saucen godt igennem, og smag til med krydderier, salt og peber. Varm kødbollerne i saucen, og servér dem sammen med perlespelt. Pynt med rosmarin.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Salat med tun, edamamebønner, fennikel og æg - Få opskriften her

Onsdag: Kyllingebryst med søde kartofler og grøntsagsstave - Få opskriften her

Torsdag: Torskefilet med sprød top, stegte rodfrugter og agurkecreme - Få opskriften her

Fredag: Peberbøf med grillet grønt og paprikadressing - Få opskriften her

 
 
Læs mere om: