spansk pølseret
Hovedretter

Spansk pølseret

Chorizo, peberfrugt og oliven giver en fiesta af smage i denne spanske version af den svenske pølseret. Her får du opskriften på spansk pølseret

Tid i alt: 30 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

1 kg nye kartofler
300 g tørret chorizo
1 løg
1 fed hvidløg
2 røde peberfrugter
1 squash
1 tsk. stærk paprika
70 g koncentreret tomatpuré
2 dl mælk
salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

1 håndfuld bredbladet persille
1 glas kalamataoliven

Opskrift - sådan laver du spansk pølseret

1. Kog kartoflerne, til de er akkurat møre. Lad dem køle lidt af, og skær dem i grove stykker. Skær chorizo i skiver, og rist dem på en tør pande med høje kanter. Pil løget, og skær det i tynde både. Svits løget sammen med chorizoen på panden. Tilsæt presset hvidløg. Rens peberfrugter og squash; skær dem i skiver, og lad dem stege med på panden, indtil de begynder at tage farve. Tilsæt de kogte kartofler. Krydr med paprika, og tilsæt tomatpuré, mælk, salt og peber. Vend rundt, og lad retten simre i 10 minutter.
 
2. SERVERING: Skyl og pluk persillen. Bland kalamataoliven i pølseretten, og drys med persille.
 
 
Læs mere om: