Hovedretter

Sesam-kyllingespyd med peberrod og spidskålssalat

Let og lækker sommerret der kun tager ca. en halv time at lave. Her får du opskriften på sesam-kyllingespyd med peberrod og spidskålssalat

Sesam-kyllingespyd med peberrod og spidskålssalat til 4 personer

Tid: 30 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE
4 kyllingebrystfileter
3 cm frisk peberrod
1 spsk. rapsolie
1 spsk. sorte sesamfrø
salt og friskkværnet peber
8 trægrillspyd
 
CREMEFRAICHEDIP
200 g cremefraiche 9 %
2 spsk. wasabi
salt
 
SPIDSKÅLSSALAT MED GRANATÆBLE
1 lille spidskål
1 agurk
1 granatæble
2 spsk. rapsolie
salt og friskkværnet peber
 
TILBEHØR
1 groft brød
 
PRØV OGSÅ: Tzatziki, kyllingespyd og græsk salat
 

Opskrift - sådan laver du sesam-kyllingespyd med peberrod og spidskålssalat 

 
1. Tænd ovnen på 175°. Skær kyllingefilet-erne over på langs, så du får 8 smalle stykker kød. Skræl og riv peberrod fint, og rør det sammen med olie. Pensl kyllingestykkerne med peberrodsolien. Sæt kødet på spyd, og drys med sesamfrø, salt og peber. Fordel spyddene på en bageplade beklædt med bagepapir, og steg dem i ovnen i ca. 20 minutter.
 
2. CREMEFRAICHEDIP: Rør cremefraiche med wasabi og salt, og sæt dippen på køl.
 
3. SPIDSKÅLSSALAT MED GRANATÆBLE: Skyl kålen, og snit den groft. Skræl agurken, halvér den, og skær den i grove skiver på skrå. Bland kål og agurk. Bank på granatæblet med en ske, så kernerne løsner sig. Halvér granatæblet, og tag kernerne ud med en gaffel. Gør det over en skål, så saften ikke går til spilde. Fjern de hvide lameller. Hæld granatæblekerner og granatæblesaft over salaten. Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Servér kyllingespyd, salat og dip sammen med groft brød.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS OPSKRIFTER

Tirsdag: Marineret lam med ærtepuré, ristede kartofler og kikærter - Få opskriften her

Onsdag: Paneret torsk med safrancreme og salat med hindbær og løg - Få opskriften her

Torsdag: Koteletter med skaft og æbleglaserede majroer - Få opskriften her

Fredag: Oksemørbrad med hvide asparges, asparges-broccoli og nye kartofler - Få opskriften her